Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

252 uforanderlig Forbindelse med en heel Deel andre Organer, hvis Hastighed er bestemt ved Kræfter, der ere mange Gange større, end den, som et saadant Organ, som Maximum kan forplante, i hvilket Tilfælde Variationerne af de større eller mindre Kræfter, som Organet forplanter, ikke kan virke mærkeligt til at forandre Forholdet mellem de i det Hele i hver Tid depenserede og consumerede Actionsmængder. Uden for dette Tilfælde maa man da tage Hensyn til de ved Bevægelsen forplantede Actionsmængder, og ferst naar altsaa Virkningsloven for de Kræfter, der komme i Betragtning, er givet, kan man bestemme den geometriste Form, ved hvilken Forandringen i Hastighed kan bevkrkes. Saar ledes vil f. Ex. det Snekkehjul, der erholder en omtrentlig jevn Bevægelse ved en Snekke af en vis Form ikke faae den, om den anvendtes ved et andet Fjederhuus, ved hvilket Fjederens Udspænding ikke ffeete efter samme Lov. Dette gjor da ar disse Organer beroe paa hojst forffjellige Principer og at det er vemsteligt, ar classificere dem. Nogle bevirke tillige en Transformation i Bevægelsens Beskaffenhed, men da ved hine Hastighedernes Forandring er Hovedgrunden, hvorfor man har valgt et saadant Organ, finde de mere passende deres Plads her, end under Organer til nt forandre Bevægelsens Beskaffenhed. Vi have af denne Klasse af Organer, Organer ved hvilke den transformerede Bevægelse er omdrejende og andre, ved hvilke den er retliniet o. s. v., og det synes mig rigtigst i Opregnelsen af dem, nærmest at tage Hensyn til den transformerede Bevægelses Beskaffenhed. §. 9. 750. Et Organ, der anvendes en Deel, er det saakaldte Snekkehjul eller Sneglen. Under den Form, hvorunder det anvendes i Uhre, findes det afbildet Fig.431 A til II, af hvilke A er hele Organet feet fra Siden, B samme fra oven, de øvrige Der railler, der nærmere ville blive omtalte. Det maa her antages bekjendt, at den directe Bevæger i Lommeuhre er en Spiralfjeder, der er afbildet Fig. 432; den er med sin ene Ende gjort fast til en Nagle, der gaaer igjennem Vundpladen paa en Tromle, der kaldes Fjederhuset, og med sin anden Ende til den indvendige Side af dette, i hvilket den ligger dækket med en Plade. Det vil da indsees, at Fjederen fra Begyndelsen, naar den er optrukket, vil stræbe med storre Kraft at udvide sig, og dreje Fjederhuset om, saa at denne Omdrejning vilde ffee med aftagende Hastighed, hvis Modstanden mod dens Om- drejning forblev constant. Man lader derfor sædvanligst ikke Fjederhuset virke directe til det vorige Værks Omdrejning, stjondt det dog, som siden vil blive omtalt, ved nogle Uhre ffeer; men man lader Uden om Tromlen ved Fjederens Opvikling paar