Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

259 imidlertid kun omtale et Par Stykker af de hyppigst anvendte. Fig. 438 er saaledes en Afbildning af Vægtstængerne ved den af Clymer i Philadelphia opfundne, nit særdeles hyppigt under Navnet C o l u m b i a pr e s se anvendte Bogtrykkerpresse. Fig. 438 A viser den seet fra Siden, Fig. B viser den uederfte Deel nedenfor Linien x, feet fra oven, Fig. C til E nogle Detailler. Trykket ndoves af en svær Vægtstang b, der har sit Omdrejningspunkt ved C, trykker paa Stangen 1 og sættes i Bevægelse nedad ved to Skagler d, een paa hver Side, saaledes, som bedst sees af Detaillet Fig. C. Skaglerne ä en befæstede paa Enden af Hovedvægtstangen b med den ene Ende, og ved Mellemstanr gen a med den anden. Denne Mellemstang har sit Omdrejningspunkt ved kog er paa den anden Side deraf forlænget vinkelformig, saaledes som siden -nærmere ffal blive omtalt, øg har ved sin anden Ende j et doppelt Charmer, saa at den i sin Forbindelse med Stangen g baade kan være drejelig i horizontal, og i vertical Retning. De forhen om- talte Stykker havde alle Omdrejning i vertical Retning, Stangen g, der og sees i Fig. B er derimod ved k forbundet med Vægtstangen khi, der kan dreje sig horizontalt om i i. Det vil deraf indsees, at Vægtstangen b i den Stilling, 'i hvilken den i Figurerne er afbildet, er trukket ned. Skydes Svinglen da tilbage saaledes, at den kommer i den punkterede Stilling Fig. L, da horer naturligblis Skaglerne d op at trække, og da kan Hovedvægtstangen gaa opad; dette bevirkes deels ved Contravcrgten B, der er ophængt paa Vinkelvægtstangen bx c,, der har sit Omdrejningspunkt ved c, og ved Skaglen dt e,, der kan bevæge sig tilstrækkeligt ved d, er forbundet med Hovedvægtstangen b, og deels virker i det derved Vægten af Skaglerne d o. s. v. modvirkes, ved Contragten n, der virker paa en Vægtstang, som ved m virker paa den forhen omtalte Forlængelse af Vægtstangen ef, hvilken bedst sees i Fig. E, hvor Stængerne d, det hele Partie er seet fra Enden. Staaer altsaa Hovedvægtstangen b oppe, da staaer Stangen i den i Figur C punkterede Stilling; trækkes da i h lodret paa dens Stilling, saaledes, at der meddeles Vægtstangen hkhi en Omdrejning om i, da trækkes tillige i Stangen g, og altsaa meddeles Vægtstangen e en Tendents til at beskrive om f en Bue nedad, hvorved der trykkes paa Forbindelsen mellem ä og s og meddeles altsaa gjennem Stængerne d, Hovedvægtstangen en Tendents til at gaae ued. Hvor stort Tryk Stangen I vil lide i de forffjellige Stillinger, vil for concrete Tilfælde af statiske Grunde kunne bestemmes uden Vanffelighed; ved simpel Plan r Trigometrie men ogsaa her vilde det lede til yderst conir plicerede Udtryk, om man vilde forsøge paa at give almindelige Udtryk. Anmærkning. For at bestemme Trykket, som Bægtstangen b udsver paa 1 ved givne Længder af Vægtstangen, kan man bedst fsrst ssge Trykket, som Punktet e, (33 *)