Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

262 selige Ende saalcenge indtil Modstanden holder Ligevægt med Trykket, eller en dkrecte Modstand mod den Kraft, der virker paa Charnieret, hindrer denne i at trykke mere. Det transversale Tryk kan da frembringes af en Vægtstang med horizontal Bevægelse og paa forffjellig Maade forst forsges for det virker paa Charnieret. Trykket, eller rettere Trækket, thi de forbundne Vægtsicengers Charniere paavkrkes, fom ret strap vil sees, af en Stang, der imellem Benene trækker Toppunktet til sig, udøves her af en Stang EF (Fig. B), der trækker i samme Plan, fom den, i hvilken begge Benene b øg o (gig. A) ligge. Den er ved en Volt forbundet med den oberste Stive lidt ovenfor Charnieret; med den anden Ende E Fig. B og n Fig. A gaaer den ind i en Klob O, i hvilken den er ffydelig nogle Tommer. Til Stangen EF er ved et Charniere ved v forbundet Stan- gen DC (Fig. k) eller C (Fig. A), der ved C (Fig. A) er forbundet bevægeligt med en lille Arm A C, der gaaer ud fra en tilstrækkelig tyk staaende Ape ik (Fig. A), til hvilken den er befæstet saaledes, at den ikke kan bevæge sig nden med Axen. Noget nedenfor ved i er befæstet til samme Axe en Svingle h (Fig. A), AB (Fig.B), ved hvilken altfaa den staaende Axe kan drejes om, indtil Svinglen ved m tager paa en Stopper ved m. Drejer sig Axen, saa vil altsaa Stangen DC bringe Stangen EF til at flyde sig i Klo- ben 0; derved stræbe at trække Charnieret over imod denne og gjore Vinklen mellem Stængerne b og c storre og derved, trykke Pladen ned, da den frie Ende af Stangen c ikke kan bevæge sig opad. Da Stangen EF er 16—18 Tommer lang og dens Ende F kun stal gaae neppe een Tomme nedad, saa kan den have tilstrækkeligt Spillerum i Kloben. Sporges hvilket Tryk, der udøves af Enden af Stangen b, saa vil dette før concrete Tilfælde let kunne bestemmes, ffjondt ogsaa her et almindeligt Udtryk vilde blive særdeles compliceret. Anmærkning 1. Lad P være den Kraft, der virker i Afstanden L bestandigt lodret paa Svinglen B (Fig. B), under en Vinkel = å paa den Linie, der kan lægges gjennem Applicationspunktet for Kraften P og gjennem den staaende Axes Omdrejnings- punkt, saa vil altsaa PL cos å være den Kraft, hvormed der virkes til hiin Axes Omr T drejning, og altsaa vil i Punktet C virke en Kraft = P -p cos å, naar 1 er Længr den af AC. AC og DC ikke rette Vinkler med hverandre, da maa, for at finde Trykket i D, multipliceres med sin azi naar å, er Vinklen ACD, saa at altsaa Tryk- fet i D er P y cos å sin åt. For at finde Trækket i F maa endnu multipliceres med cos »2, naar saaledes betegnes C DE. Dette er den Kraft, der virker paa det