Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

261 De omtalte Længder og Vinkler ere, som let vil indsees, ingenlunde arbitrakre; men Fuiictioner af Beliggenheden af de faste og bevægelige Omdrejningspunkter og de Vink- ler, som hi gjennemlober, saa at heraf altsaa vil sees Muligheden af at bestemme Trykket, som udøves i enhver Stilling af Vægt stem gen; men det vil og indsees, at en Formel, der ffulde udtrykke denne Relation, vilde blive overdrevent lang. Uden en saadan Formel er det imidlertid umuligt fuldstændigt at bevise, at Trykket bliver voxende; at dette imidlertid er saaledes, vil dog omtrentlig kunne indsees ved opmærksom Betragtning af Vægtstængernes Bevægelse. Sammenlignes den punkterede Stilling i Fig. 448 b med den med fulde Streger angivne, da vil secs, at Forholdet mellem de effective Vagt- stangsarme i der horizontale System, bestandigt vil voxe, og at Kraften lodret paa h i den sidste Stilling vil blive næsten parallel med Retningen af Stangen g, og at denne virkeri samme Plan, som den, hvori det verticale System bevæger sig, saa at altsaa Trykket P, bestandigt bliver stsrre og sterre. Ligeledes vil indsees, at i det verticale System Trækket paa Stængerne d vil voxe ved Bevægelsen af e; ligeledes vil det Tryk, som de udove lodret paa Vægtstangen b, blive storre, da Stængerne d ville gjsre en næsten ret Vinkel mod b, og endelig den Vinkel, som b gjpr med 1, nærme sig meet* og meer til at være ret, saaledcs at altsaa samtidig Forholdet mellem Px og P, vil voxe. Da dette Organ ikke just egentligt er specielt vigtigt, maa dette være tilstrækkeligt des- angaaende. 756. En anden Vægtstangsforbindelse, der og fortjener at omtales paa Grund af de uhyre Tryk, fom der kan frembringes ved den, er een af Amerikaneren Wells*) ved en Bogtrykkerpresse anvendt, af hvilken Fig. 441 A er en just ikke fyldestgørende Skizze i Perspectiv og Fig. 441 B et Stykke seek ude af Sammenhæng. Trykket frembringes her ved to Stænger, b og c, der ere forbundne ved et meget stærkt Charmere, af disse kan den ene med sin afrundede Ende trykke f. Ex. paa en Presplade og den anden med den ligeledes afrundede Ende foroven med en Tværbjelke i en meget stærk Ramme. Det vil da være indlysende, at hvis disse Stænger, naar Pladen staaer noget oppe, gjor- en Vin- kel med hverandre og der udøves paa Charmeret et Tryk eller Træk i den Plan, i hvilket Vinklens Veen ligger lodret paa den Linie, der kan tænkes mellem deres Endepunkter og den ene Ende er aldeles fast, den anden derimod kan bevæge sig i denne Linie, da vil dette transversale Tryk kunne frembringe et Tryk efter Længden, og bevæge den bevær *) Silimans American Journal. Mai 1821.