Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
der bruges ved Chronometre, hvilken omtrent er den samme, som sædvanligst bruges ved
de bedre Pendeluhre. Den er afbildet Fig. 460 A—D. Fig. D er en Skizze af Snekr
ken og Fig. A Snekkehjulet. Dette har paa sin underste Side et Ror, fom sees ved a;
indvendigt er Hjulet saaledes uddrejet, at Fjedren Fig. B netop kan faa Plads, naar
den bliver indlagt fra den underste Side. Denne Fjeder har i hver Ende en Stift h
og c. Fig. O er et Spærhjul hvis Tænder have den stejle Side mod den Side, til hvil-
ket Snekken, trækker naar Uhret gaaer, og paa dette Hjuls underste Side er en Spærhage
med Fjeder som sædvanligt. Snakken har som sædvanligt et Spærhjul h, hvis Tænder
ligge i modsat Retning af den Side, hvortil Fjederhuset trækker. 2(f Stifterne eogb gaaer
den ene op i .Snekkehjulet og den anden i Speerhjulet cte. Stiften c gaaer op i Snekker
hjulet og passer neje i et dertil boret Hul; den underste Ende derimod af Stiften b, gaaer
igjennem Speerhjulet d e, saaledes, at dens sverste Ende gaaer i et langt udfilet Hul i Snekx
kehjulet på« den Maade, at denue overfre Eude af Stiften kan, naar Fjederen ikke er spændt,
hvile imod Hullets ene Ende, da den derimod ved Fjederens Spænding vil komme til at hvile
mod den anden Side af Hullet, der omtrent ved en Snekke af den afbildede Størrelse maa
have 2| Linies Længde. Naar nu Spærfjederen i Fig. 5, er indsat i Snekkehjulet, og Sperr
hjulet d igjen er sat paa Knoppen a saaledes, at det frit kan dreje sig om denne, sattes
Snekken med Spærhjulet saaledes, at Spærhagen f fatter med det lille, paa Snekken
anbragte Spærhjul h. Den hele sammensatte Snekke holdes sammen ved en almittdelig
Snekkeplade, som drives ned paa den Axe, der befinder sig ved Snekkehjulet, hvorimod
samme Plade kommer til løselig at hvile. Efter at Snekken paa denne Maade er indsat j
Uhret, anbringes en Spærhage med Fjeder med Spærhjulet Fig. C. Saasnart Fjederhuset
trækker paa Snekken ved Hjælp af Kjeden, vil deraf folge, at Fjederen b c vil spænde sig,
indtil dens Stift b kommer til at hvile med dens sverste Ende mod den ene Side af
Snekkehjulets Udfiling. Saaledes vil bestandig bc befinde sig i en spændt Stilling;
naar nu Snekken optrækkes og følgelig den store Fjeder ikke kan trække Uhret, vil En-
den af Stiften b soge at faae Spærhjulet de samme Vej, som Retningen af Snckketts
Gang under Optrapningen; men dette forhindres ved Spærhagen, og følgelig vil Stis;
ten c kunne yttre sin Virkning, og i det den føget* at komme ud af sin Spænding, trække
Snekkehjulet til samme Side, som det ellers gaaer. Da denne Fjeder antages at have
en stor Stivhed, vil den altsaa kunne holde Uhret i Gang i den korte Tid, Optrækningen
varer. Flere forskjellige Constructioner af dette Hjælpeorgan findes beffrevne hos Neid*).
*) Treatise on Clooli and Watchmaking Edinhourgli 1320, p. 274.