Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
269 der bruges ved Chronometre, hvilken omtrent er den samme, som sædvanligst bruges ved de bedre Pendeluhre. Den er afbildet Fig. 460 A—D. Fig. D er en Skizze af Snekr ken og Fig. A Snekkehjulet. Dette har paa sin underste Side et Ror, fom sees ved a; indvendigt er Hjulet saaledes uddrejet, at Fjedren Fig. B netop kan faa Plads, naar den bliver indlagt fra den underste Side. Denne Fjeder har i hver Ende en Stift h og c. Fig. O er et Spærhjul hvis Tænder have den stejle Side mod den Side, til hvil- ket Snekken, trækker naar Uhret gaaer, og paa dette Hjuls underste Side er en Spærhage med Fjeder som sædvanligt. Snakken har som sædvanligt et Spærhjul h, hvis Tænder ligge i modsat Retning af den Side, hvortil Fjederhuset trækker. 2(f Stifterne eogb gaaer den ene op i .Snekkehjulet og den anden i Speerhjulet cte. Stiften c gaaer op i Snekker hjulet og passer neje i et dertil boret Hul; den underste Ende derimod af Stiften b, gaaer igjennem Speerhjulet d e, saaledes, at dens sverste Ende gaaer i et langt udfilet Hul i Snekx kehjulet på« den Maade, at denue overfre Eude af Stiften kan, naar Fjederen ikke er spændt, hvile imod Hullets ene Ende, da den derimod ved Fjederens Spænding vil komme til at hvile mod den anden Side af Hullet, der omtrent ved en Snekke af den afbildede Størrelse maa have 2| Linies Længde. Naar nu Spærfjederen i Fig. 5, er indsat i Snekkehjulet, og Sperr hjulet d igjen er sat paa Knoppen a saaledes, at det frit kan dreje sig om denne, sattes Snekken med Spærhjulet saaledes, at Spærhagen f fatter med det lille, paa Snekken anbragte Spærhjul h. Den hele sammensatte Snekke holdes sammen ved en almittdelig Snekkeplade, som drives ned paa den Axe, der befinder sig ved Snekkehjulet, hvorimod samme Plade kommer til løselig at hvile. Efter at Snekken paa denne Maade er indsat j Uhret, anbringes en Spærhage med Fjeder med Spærhjulet Fig. C. Saasnart Fjederhuset trækker paa Snekken ved Hjælp af Kjeden, vil deraf folge, at Fjederen b c vil spænde sig, indtil dens Stift b kommer til at hvile med dens sverste Ende mod den ene Side af Snekkehjulets Udfiling. Saaledes vil bestandig bc befinde sig i en spændt Stilling; naar nu Snekken optrækkes og følgelig den store Fjeder ikke kan trække Uhret, vil En- den af Stiften b soge at faae Spærhjulet de samme Vej, som Retningen af Snckketts Gang under Optrapningen; men dette forhindres ved Spærhagen, og følgelig vil Stis; ten c kunne yttre sin Virkning, og i det den føget* at komme ud af sin Spænding, trække Snekkehjulet til samme Side, som det ellers gaaer. Da denne Fjeder antages at have en stor Stivhed, vil den altsaa kunne holde Uhret i Gang i den korte Tid, Optrækningen varer. Flere forskjellige Constructioner af dette Hjælpeorgan findes beffrevne hos Neid*). *) Treatise on Clooli and Watchmaking Edinhourgli 1320, p. 274.