Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

268 spænde sig ud, maa dreje Huset. Hvis man derimod vil trække Uhret op, kan Stiften dreje sig, da Spærhjulet tillader den, at bevæge sig i den dertil fornødne Retning. For nt Fjederen ikke stal kunne trækkes mere op eller spænde sig mere ud end visse Omgange, maa der være anbragt en Stopper, der hindrer dette. Allerede tidligere (606) er omtalt en saadan, dog kan maaffce her endnu omtales en anden, der næsten hyppigere findes brugt. Paa Laager Fig. D sees et Hjul med nogle Tænder, og et Drev med kun een Tand, hvilken særskilt er udtegnet ved Siden deraf. For hver Gang Fjederstisten om- drejes, vil Tanden d flotte sig een Tand frem af Hjulet og tilsidst standse mod ee, saa at man kun kan dreje det saamange Gange om, som der er Tænder, og ligeledes kan Fjederen kun spænde sig ud saamange Omgange. Er altsaa Fjederen inden Stykkerne bleve lagte i ved den forste Tand, spændt det fornødne Antal Gange, saa kan den heller ikke spænde sig meer ud. At udlade Fjederhuset har flere Fordele. 1) Man har ikke een af Uhrets skrøbeligste Dele Kjeden, der let gaaer itu. 2) Man sparer den Plads, som Snakken optager, og har altsaa Plads til et storre Fjederhuus og kan anvende en længer Fjeder, der mindre let er udsat for at springe, hvilket er ved nøjagtigere Uhre saa farligt, da det er vanskeligt uden at forandre Snekken at faae en anden Fjeder til at passe. 3) Man fa aer mindre Friction og kan altsaa have en tyndere Fjeder, der ogsaa af den Grund ikke er saa let udsat for at springe. 4) Man faaer en mere simpel Mechanisms, der tillige mindre er til Hinder for en hensigtsmæssig Placering af de andre Dele i Uhret. Alle disse Fordele have da i den senere Tid bestemt Uhrmagerne til at udelade ved alle Uhre med et derefter indrettet Echappement Sttekken aldeles. Andre have sogt at err statte den ved andre simplere Organer, der skulde uörette det samme; men da dette er mindre hyppigt anvendt, vil jeg ikke omtale det videre; men henvise til nyere Skrifter over Uhrmagerkunsten og til en Afhandling af Lenormand i Oreilly Annales des arts Tome 19. p. 72. Anmærkning 3. Det vil let indsees, at baade Fjederen og Lodderne ikke kunne virke som drivende Kraft i den Tid da Uhret trækkes op, da imidlertid dette er vigtigt, deels fordi dette Tidstab foraarsager en urigtig Tidsbestemmelse og fordi adskillige Echapr penient have en saadan Indretning, at Uhret ikke af sig selv igjen kommer til at gaae, om og Fjedren begynder igjen at virke, saa har man baade ved Pendeluhre og ved Lommen uhre, ofte anbragt en saadan Mechanisme, at de gaae under Optrækningen. For at give et Begreb om en saadan, vil jeg af de flere forffjellige kjendte kun beskrive den Indretning