Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

267 Uhrmagerklmsten, samt til Dictionnaire technologique Art. Fusée, Resort Ba- rillet etc. Anmærkning 1. Ikke gandske ligegyldigt ved Vægtuhre er det, hvorledes Vægten bringes til at virke paa det øvrige Hjulværk; ved simple Stueuhre er Vægten hyppigt an- bragt saaledes, at man ligefrem lader den hænge i en Snoer, hvis anden Ende er befæstet til Snoren og paaviklet en Tromle med indfkaarne Spiraler til, for at Snoren, der sædvan- ligst er en Tarmsnoer, kan lægge sig regelmæssigt og uden at komme i Uorden derom. Tromlen er da saaledes indrettet, at Vægten kan trækkes op uden at det øvrige Hjul- værk bevæger sig, hvilket ffeer ved Spærhjul omtrent af samme Indretning som forhen med Hensyn til Snekken er omtalt. Tillader den Hojde, til hvilken man kan lofte Lod- derne ikke at lade dem virke saaledes simpelt, maa man bruge en enkelt Lobetrkdse, i hvis Vejle Vægten er ophængt, og da en doppelt saa stor Vægt som ellers. Undertiden bru- ger man og flere Lodder og Tridser saaledes som, at man lader Enden af Snoren, der har gaaet over den forste Tridse, hvorpaa een Vægt er ophængt, gaae over en fast Tridse, og derpaa tgjen over en los Tridse, der barer nok en Vægt lige saasior, som ben ferste' fN efter at Sttoren er gaaet over den, hefter man Enden. Dette har ben Fordel at Lodderne synke gjennem et mindre Rum og at Vægter, af Snoren, der forovrigt ikke har stor Indflydelse paa Uhrets Gang, da den vejer saa lidt i Forhold til Lodderne, M'ndre kommer til at virke. Ved nøjagtigere Pendeluhre lader man Valsen tillige have en Stopper eller et Stillingsværk saaledes ac Valsen ikke kan drejes mere, istedetfor at man ved simplere Uhre stopper derved, at Tridsen steder imod den Plade, der bærer Værket; men ved en noget uforsigtig Optrækning lider Snoren og kan endog, hvis den er tynd rives over. Anmærkning 2. Skjsndt det sædvanligste Organ for at modtage Fjedrenes Virkning er Fjederhuset med Kjede og Snekke, og skjondt Opfindelsen af Snakken for sin Tid var hejst sindrig og vigtig, saa har man dog alligevel i den senere Tid, da man har fundet Echappementer, ved hvilke Ulighed i Fjederens Virkning har mindre Zndfly- delse paa Uhrets Gang, end ved de i ældre Tider brugelige, saaledes som siden vil sees, igjen ladet Snakken være borte og ladet det Hjul, der ellers er anbragt paa Snekken' være anbragt paa selve Fjederhuset. Et saadant Fjederhuus er afbildet Fig. 433 A ti!D Stg. A viser Fjederhuset med Hjul seek fra Siden. Fig. B det i Perspectiv, de svrige Figurer cre Detailler. Fjederen er befæstet med sin ene Ende paa Fjederstifteu Fig. C, t>cr staaer inde t Huset mellem Pladerne, og med sin anden Ende til a Fig. B, sag at ben altsaa, ifald Fjederstiften ikke kan dreje sig, hvilket den ikke kan, fordi der paa den.er anbragt et Spærhjul b Fig. A, hvis Hage er anbragt paa een af Uhrets Plader, ved at (34*)