Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
266 deels er det og godt for Inertiens Skyld, at kunne have dem saaledes, at ikke hele Vægr ten hverken paa eengang løftes, eller paa eengang naaer Hindringen før dens Fald, hvor- ved for en flor Deel det Ubehagelige og skadelige Stod, der ellers vil finde Sted, kan undgaaes. For at kunne let forege eller formindste Vægtens Størrelse bruger man gjerue at lade de enkelte Vægte hænge paa en Iernstang med en Vrikke forneden, og lade dem bestaae af runde Skiver, i hvilke er indssaaren en Slidse til lidt paa den anden Side af Centrum, saaledes, som Fig. 442 viser. Tillige ere de for ikke at svinges af, om Væg- ten ffulde komme i Sving, paa Fladen saa rue, som muligt. Er Stangen tilbørligt lang, da kan man altsaa med Lethed lægge Vægt paa, eller tage den af. For at ikke hele Vægten paa eengang stal sættes i Bevægelse eller paa eengang flaae an, kan man bruge Kjeder, hvis Led man kan lade have den behørige Vægt. Vil man kun have faae Led, da kan man font Fig. 443 viser lade Leddene bestaae af fiirkantede støbte Ringe eller ret- tere hule Blokke; igjennem enhver af disse gaaer en Bolt, saa at to Blokke ere før? bundne ved en Bojle, fom et sædvanligt Kjedeled, hvilken da er længer, end Afstanden mellem to Bolte. Naar Vægten løftes vil da, som i Figuren sees, forst den første Blok lofte sig saalcenge indtil Bojlen har naaet Bolten i den næste Blok, derpaa tage denne med sig, og saaledes fremdeles; naar Vægten igjen falder, vil det Omvendte finde Sted. 761. Til at bevirke en hastig Bevægelse ved en langsomt virkende Bevæger, bruges og Fjedre, der spændes op, og siden ved en hastig Udlosning gjores fri, hvor- efter de da ville med stor Kraft og Hastighed spænde sig ud; dog er dette kun sjeldent anvendt. Fjedrene have, hvor- de bruges, saa forstjetlige Former, at der ikke ret godt kan siges noget almindeligt dem angaaende. 762. Omtrent de samme Organer bruges og for de Tilfælde, at man vil bruge en storre Kraft i kort Tid iftedetfor en mindre, der maakte virke i længere Tid. Saaledes bruges ved Uhre og lignende smaae Maskinerier Lodder, der hidses op i kort Tid og siden bruge en lang Tid for igjen at synke. Disse Lodders Form er i Høvedsar gen ligegyldig, dog bruger man ogsaa for dette Tilfælde helst saadanne Former, ot man let kan forøge og formindste Vægten. Dette steer ved mindre Vægte bedst derved, at man giver Lodderne Formen af en hunt Cylinder, der har en Bund og foroven et Laag for at hindre fremmede Dele fra at komme ind, og lægger i et saadant Kar smaae Hagl eller andre Legemer saalænge indtil man har faaet den fornødne Vægt. Ligeledes bruger man og Fjedre, der scedvanligst ere Spiralfjedre, som man lader virke paa den tidligere omtalte Maade. Angaaende Fjedres Styrke, Maaden at prøve den o. s. v., vil det her være overflødigt at tale udførligere; jeg maa desangaaende henvise til Skrifter over