Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

282 ikke har Grund til at spare paa Kraften, eller hvor man af andre Grunde fore træffer at bælge disse Organer fom Regulatorer. 770. Det er bekjendt, at den Actionsmængde, der absorberes ved Modstan- den mob Bevægelse i Luften eller i Vandet, omtrent voxer som Cuberne af Hastighederne/ i det at Trykket voxer omtrentligt som Qvadraterne af Hastigheden, og det gjenr nemlobne Rum som Hastighederne; hvis man derfor anvender Vinger, der gaae rundt med en Axe, da vil man kunne tilvejebringe en Modstand, der kan vope eller aftage saameget, at Nyttelastens Actionsmængde tilsammen med den bestandigt kan være lige med Bevægerens, selv om enten Nyttelastens eller Vevægerens Actionsmængde varierer inden for temmelig vide Grcendser. Veed man den største rimelige Afvigelse i Dift ferenzen mellem Nyttelastens Actionsmængde og Bevægerens, da kan man deraf bestemme den Acceleration, der derved vilde blive bevirket, om ingen Regulation fandt Sted, og deraf kan man da bestemme Hastigheden og Størrelsen af Overfladen, som bor gives Vingerne, eftersom de skulle gaae i Luft eller Vand, med tilstrækkelig Nøjagtighed. Ver stenrtere Forsøg ere mig ikke bekjendte. Sædvanligst anbringer man 4 plane Vinger, dog vilde maaskee de Vinger, der bevægede sig med deres Concavitæt mod Middelrummet, virke stærkere. Benytter man en stor Hastighed, saaledes, fom for Vindfang 100 Fod og for Vand 20—30 Fod i Secundet, da vil det maaskee gjore storre Modstand om man klin anbragte 2 Vinger, da det Rum der gjennemlobes af Vingerne ellers ikke faaer Tid til at fylde sig igjen med en stillestaaende Masse. Hensigtsmæssigt vilde det være, at anbringe Vingerne ikke i samme Omdrejningscylinder; men over hverandre. Vinger, der bevægede sig i Vand, kunde muligen til at regulere Vejrmøller være anvendelige. For at kunne gjore Modstanden efter Godtbefindende storre eller mindre uden at forandre Hastigheden, er det ret hensigtsmæssigt at indrette Vinger saaledes, at man let kan forøge eller formindske Overfladen, og saaledes ved Prsver træffe den rette Størrelse, hvilket ikke har Vanskelighed. 771. Analoge hermed ere Organer, ved hvilke Modstanden hidrører fra Frier tionen. Frictionsmodstanden selv voxer som bekjendt ikke med Hastigheden, saa at den Ac- tionsmængde, fom Frictionen absorberer, kun ligefrem voxer med Hastigheden, hvis Tryk- ket bliver uforandret. Disse Organer ere derfor ikke ffikkede til at regulere, føm de i forr rige Artikkel omtalte med mindre man indretter dem saaledes, at Trykket kan vope med Hastigheden, hvilket ret strap vil blive viist, at kunne lade sig bevirke. 772. Vil man tage en af de i forrige Kapitel omtalte Moderatorer til Hjælp, eller med Haandkraft regalere, da har man en anden Klasse af Regulatorer, der under-