Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 284 andre, eller at spænde et Baand elker 2 passende Bakker om en Cylinder, faakedes, som ret strap nærmere ffal omtales, eller at lade Vægtstængerne virke paa en Fjeder, der igjen udsvede det dirette Tryk paa Bremsen, hvilket sidste er at foretrække, da man ellers ikkun kunde have en saa overordentlig lille Bevægelse af Hylsen paa Moderatoren, til at frembringe de forskjellige Tryk, at det vilde være vanskeligt nt consirnere den saaledes at den opfyldte sin Bestemmelse. Under denne sidste Form kunde maaskee Bremsen oste med Fordert anvendes som Regulator. Forestiller man i Gjenuemsnittet Fkg. 456 a at vcere et Tandhjul eller en Remskive, der sidder fast paa Axen, og ae at være en hunt kegleformig Ring, i hvilken kan stydes ind Keglen n, der gaaer rundt paa Axen, og ved o anbragt en Rykkestang, der ikke hindrer Keglen fra at dreje sig, saa vis det indsees, at naar Keglen stydes ind, da vil der opsiaae en Friction, der er saameget stsrrre, jo stærkere Keglen trykkes ind, og Bevægeren vil da have en Modsrand at overvinde, der vil være lige med Nyttelastens Actionsmængde samt Frierionsmodstandens. Hvor stort Trykket vil blive, og hvor stor Frickionen og dens Actionsmængde, vil da efter det tid- ligere Omalte let kunne bestemmes, og saaledes da og Dimensionerne af Apparater for givne Tilfælde. Vilde man anvende Fjedre, da kunne disse besiaae i en stærk Spiralfjeder der ligger i Hylsen. Fig. 457 viser en Bremsindretning med Skive, BB ere Bakkerne, der trykkes ned ved Vægtsræugerne FE, der sættes i Bevægelse ved Omr drejningen af Axen G, paa hvilken er anbragt en Vægtsiang FF og een HG, der scrtr tes i Bevægelse af Moderatoren, Fig. 458 viser en Brems med Baand; BDE er en Kjede, der underneden har en svær Læderrem, der gaaer udenom en ligeledes med Læder beklædt Skive A; denne spændes ved et Toug, der gaaer ned til Enden af en toarme Vcegtstang KF, der directe eller kndirecte loftes op af Moderatoren. Anmærkning 1. Disse sidste Organer kunne og modificeres saaledes, at de kunne bruges ved en ikke roterende Bevægelse, naar man nemlig vil benytte den i Artik- kel 768 beskrevne Hævertregulator og istedet for Skive lægge ved en frem- og tilbager gaaende Bevægelse et Prisma, paa hvilket der trykkes as flade Vakker. Ved en oscil- lerende Bevægelse kunne Skiverne naturligvns gjerne beholdes. 2lnmærFntng 2. At Bremsens og kunne bruges til aldeles at standse en Bevæ? gelse i nogle faae Omdrejninger.er af sig selv indlysende. §. 4. 774. En anden Klasse af Regulatorer ere de, der enten ved Vægte eller bed forsget Inertie virke til Regulering. Er ved en Mafftne Modtagelsesorganets consume-