Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

19 Tappernes Tykkelse ingenlunde behøver ot voxe i samme Forhold fom Lcrngden, og aitsaa det af Tappernes Periferie gjennemlobne Rum bliver mindre. Io længere endvi- dere Balancierne gjores, desto mindre bliver og ved samme Buelængde sin. vers., hvilket ved mange Leiligheder, saasom naar Balanciernes Endepunkters Bevægelse skal for- andres til en afvexlende retlinket Bevægelse, eller hvor den Bevægelse, der ved Balancieren forplantes, e.r retliniet, kan være vigtigt, og endvidere bliver Tendentsen til at glide paa Lejerne mindre, jo mindre Vinkel der beskrives, hvorved Balancierne bringes til ot ligge roligere, saa at man i Almindelighed kan antage, at man vinder ved at gjore en Balancier længere, end Pladsen nodvendigviis fordrer det; men uden at der bestemt kan angives nogen absolut eller betinget Længde, som aldeles bindende. Ved Dampmaskiner med Balancier gjor man i Almindelighed, hvor ikke særegne Grunde til at afvige fra denne Regel findes, Balancierens Længde 3 Gange saa lang, som Længden af den Chorde, der er Chorden til den Bue, som Angrebspunkterne beskrive*), dog træffer man og Maskiner, ved hvilke man har enten noget længere, eller noget kortere Balancier uden ar det synes at gjore kjendelig Forfkjel, saa at 2'2 Gang og 4 Gange Chorden vil kunne ansees fom Grændseværdierne for Balanciernes Længe ved Dampmaffiners Balancierer og andre lignende Forbindelser af Balancier og andre Ma- flindele. Formen af Balancierne bsr naturligviis være saaledes, at den har ved en given Længde den største Stivhed med den mindste Vægt. Især ved Fern, der ligegodt kan gives hvilkensomhelst Form, lader sig virkeligt spare en Deel paa Materialiet ved en hensigtsmæssig valgt Form, ved Træe er man ulige mere bundet til Træbjelkers naturlige Form, den prismatiske, og det er heller ikke der saa vigtigt, at træffe den Form, der med mindst Vægt giver den største Styrke, fordi den Vinding, der kunde opnaaes, paa Grund af Træets mindre Vægtfylde bliver betydelig mindre. Skal Ba- lancieren kunne forplante i begge Retninger af den oscillerede Bevægelse ligestore Kræfter, da giver man den sædvanligst den Tap eller Axe, om hvilken Oscillationen stal ffee i Midten af Hojden, og gjor den sy me triff med Hensyn til en Længdeaxe gjennern Om- drejningscentret. Det folge ligefrem af det i den techni'ffe Mechanik Udviklede, ot Hojr den bor være storst paa Midten lige over Tappen og at Stivheden maa være sivrst efter Omdrejningsplanen, saa at Balanciert bor have et storre Gjennemsnit i denne Retning, end tværs derpaa, eller altsaa staae paa Højkant;' man kunde vet og derefter bestemme den hensigtsmæssigste Form forresien, eller hvad der er det Samme, de Gjenr *) Farcy Treatise etc. png' L98. (3*)