Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

317 ved hverandre, eller eve skottede paa eller til samme faste Legem, kunne forstyrre hver- andre i deres Gang, enten ved Pendlernes gjensidkge Attraction eller ved de forplantede Zittringer. Dette er endog saa mærkelig en Indflydelse, at Uhrhandlere have bemærket, ved flere Taffeluhre, der stode toet ved hverandre paa eet og samme Bord, at de kunde bringe hverandre vexelviis i Staae eller i Gang. Jeg erindrer i øjeblikket ikke, i hvilken Aargang af Bulletin de la société d’Encouragement det er, at dette sidste Factum er anført; men ved Bmgeri af Uhre maa man vel lægge Mcrrke til denne Aarsag til Per- turbation. § . 3. 801. Hvad Pendlet var for stillestaaende Uhre er Balancieren, ekler Uroen, der scrdvanlrgsi bruges i Forbindelse med Spiralfjederen, for transportable Uhre. Vi ville her betragte dens Form for saavidt den er uafhængig af det Echappement, hvor- med den er forbundet med det ovrkge Hjulværk, hvilket forst siden kan omtales. Uroen uden Dele, der hsre til Echappementet tillige med Spiralen er afbildet i Perspectiv, forstørret, 465 A, seek fra Siden, saaledes søm den forekommer i bedre Uhre med Steenhuller i Fig. 465 B. En anden Uroe med Spiralen over Uroen seek fra oven Fig. 466 A og Spiralen allene med den saakaldte Nokker Fig. 466 B og feet nedenfra Fig. c. Af de to Stykker, i hvilke Uroens Pander ligge, kaldes det oberste C Klo- ben, det nederste B Pvtansen (Potence, Galge), et dansk i Navn haves ikke, A er Pladen i Uhret. Spiralen er med sin yderste Ende befæstet til d i et Hul c, Fig. 465 B eller 10 Fig. 466 C, i hvilket den fastholdes ved en Stift; det Stykke hvortil Ber fæstningen steer, kaldes sædvanligst Spiral stubben; den er med den anden Ende be- fæstet til Uroens Axe eller Spiral bb, der har paa det Sted en lille Nulke ec, der kaldes Spiralrnllen. For at kunne forkorte eller forlænge Spiralen, af Grunde, der siden ville blive omtalte, gaaer den mellem ko Stifter ved u, (Fig. 466 U) eller m n Fig. C, der, naar Rokkeren A drejer sig om sit Centrum, flyttes fra eller til Stnbben, saa at de komme i de punkterede Stillinger og derved dæmpe det mellem Stnbben og Stifterne liggende Stykke, saa at altsaa kun den øvrige Deel af Spiralen er virkende. 802. Det vi! indsees, at hvis ingen Spiral fandtes, men kun den simple Uroe, da vilde denne, naar den eengang sattes i Bevægelse, have Tendents til at vedblive at bevæge sig i samme Retning og altsaa ikke oscillere med mindre den fik JmpUls i modsat Retning, hvilket vel lader sig gjore, fom siden vil sees; men i dette Tilfælde virkede Uroen allene fom inert Masse, og dens Oscillationers Størrelse afhænger da af