Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
Impulsernes Størrelse, saa at Ulighed af Virkningerne afVevægeren vilde have en betyr
delig directs Indflydelse paa Gangen. Brugde man Spiralen allene paa en Spindel uden
Balancier, da vilde den bel have Tendents til at bevæge sig isochrøniff; mendeels vilde Frier
tionend a have mere Indflydelse paa dens Gang, end naar den virker i Forening med
en inert Masse, der ved sin Inertie bedre kunde overvinde Frictiouen, deels vilde Zmr
pulsen af den drivende Kraft ikke saa godt kunne komme til at virke tilstrækkeligt stærkt, da
Spiralen har saa stor Bevægelighed, at den bilde bevæge sig uden at have faaet entilsiræb
kelig Impuls og deels var der da ingen Kraft, der stræbde at føre Spindelen, om dens
Oscillationer ffulde blive for smaae, saaledes, at den nedveudkg maatte faae en Impuls.
Man kan da vel saaledes gjerne bruge en Uroe allene, hvilket og for man fandt paa
Anvendelsen af Spiralen var Brug, men ikke saa godt en Spiral uden Uroe, og derfor
forbinder man i den nyere Tid altid Anvendelsen af Uroe og Spiral sammen, saa at
Virkningerne af denne Regulator maae afhænge af Vilkningerue af Uroen med deus
Inertie, og Virkningen af Fjederen med dens Tendents til isochromste Svmg, og saale-
des bliver da Virkningerne af Regulatoren af denne Art mere sammensat, end Virk,
»ingen af Pendlet, og vi maa da forst særskilt betragte Fjederen og Balancieren.
803. Ved sædvanlige Uhre ligger Spiralens Omgange alle i een Plan for
at kunne have Uhret tyndere; ved Vox-Chronometer bruger man undertiden en ffrueforr
mig Spiral, hvis begrændsende Legem er en Cylinder, hvilket har den Fordeel, at de
fvrskjellige Omgange ikke kunne let komme til at berere hverandre, eller altsaa ot dæmpe
hverandre, og at den frembringer mindre Sidetryk. Enhver Fjeder har egentlig Tendents
til isochromste Svingninger naar den er aldeles uhindret i sin Gang; men da dette ikke
kan være Tilfældet, naar saavel Balanciererens Inertie, fom Impulsen fra den drivende
Kraft forstyrrer den, kunne Bevægelserne iHun da blive isochrone, naar der er en vis
Harmonie imellem Spiralens Styrke, Uroens Inertiemoment og den drivende Krafts
Styrke, hvilken det ved nøjagtige Uhre maa søges, at bevirke. For saavidt Fjedren angaaer,
afhænger denne Harmonie af dens Lcrngde og Stivhed og kun Forsøg med forskjellkge
Spiraler kunne lede til Valget af den rette Længde og Tykkelse.
804. Det er bekjendt af Physiken, at en længere Fjeder med samme Stivhed
har Tendents til cit fuldbyrde sine Svingninger i længere Tid, end en kort; man maa altt
saa have en saadan Indretning ved Uhret, at man kan forkorte eller forlænge Spiralen,
hvilket let lader sig bevirke ved det ovenfor beskrevne Nokker værk, naar Spiralens
hele Længde til Stubben gjores faa stor, at den ikke kan være for kort; thi i dette Tilr
fælde kan man altsaa, ved at give den ved Nokkersiifterne en storre eller mindre effektiv,