Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

319 Lcrngde, regulere Uhrets Gang under Forudsætning, at hverken Varme eller Kulde virker til at forlænge den, eller til nt forandre Inertiemomentet af Balancieren. Anmærkning 1. Foruden den her beskrevne Rokker-indretning, der kun kan bruges, naar Spiralen lægges over Uroen har man endnu adskillige andre. Ler hyppigere bruges ved almindelige Uhre; saaledes har man sædvanligst en Vue, med Tænder der ligger i en Rende i Pladen, og hvorpaa Rokkestifrerne ere anbragte og sættes i Be- vægelse ved et i Buens Tænder indgribende Drev; der ligger under en Skive, og hvis Axe foroven har en Viser, der kan stilles forskjelligt paa den concentriffe Skive, der sæd- vanligst benævnes Stilleskiven, hvilket kan sees paa ethvert almindeligt Lommeuhr. Anmærkning 2. Det sædvanlige Materiale for Spiralfjederen er uhærdet, haardt trukket Staal, hvilket næst hærdet Staal, der vanskeligt kan anvendes, da man ikke godt kan faae en saa fiin Fjeder hærdet uden at gjere den skjsr, er det meest elastiske Legem. Dog træffer man og Spiraler af trukket Guld og endog af Glas; men de have ingen Fortrin for Staal. Anmærkning 3. De fleste Spiralfjedre ere lige tykke overalt; derimod regulerer man undertiden deres Styrke ved at gjore dem mere eller mindre brede paa forffjellige Steder. 805. Uroen eller det egentlige Svinghjul maa da have det fornødne Inerr tiemoment for at kunne overvinde Frictionen, og for ved Impulsen fra Bevægeren ar erholde en Tendents til Hastighed, som staaer i et passende Forhold til den Hastighed, som Fjederen paa Grund af sin Længde har Tendents til at antage, hvilket ved Gange, der til hvert doppelt Sving faaer Impulsion sædvanligst er omtrentligt det Doppelte af Fjederens, saa at Uroen kan ved sit Inertiemoment fore Spiralen noget videre, end den ellers vilde gaae, og derved give denne Kraft til at overvinde Balancierens Inerrie og fore den i modsat Retning; den levende Kraft, som Uroen har, afhænger da af dens Vægt, Størrelse øg Hastighed. Det er indlysende, at jo stvrre Radius Balancieren har- med samme Vægt, desto stsrre Inertiemoment faaer den og i Forhold til den Friction, som den foranlediger, saa at man derfor gjerne gjor Uroen saa stor, som Omstcendighederne tillade, ligeledes faaer den under førrestenlige Omstændigheder et storre Moment, jo (tørre Hastighed den har, hvilket Moment boxer som Qvadratet af Vinkelhastigheden, medens derimod Frictionen kun voxer proportionelt med Hastigheden. Endvidere vil det sees, at jo storre dens Inertimoment og Hastighed er, jo mindre ville Uligheden i Paavirknkngen af Ber vægerne stræbe at forandre Hastigheden. Foruden disse Grunde der tale for at lade Uroen have en stor Hastighed, gives endnu den, at, jo storre Vinkelhastigheden er, desto mindre kan