Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

323 i Forbindelse med det øvrige Hjulværk. Af disse haves en saa overvættes stor Mængde, at. jeg maa indskrænke mig til nogle faae, der ere de hypigst anvendte, hvilke imidlertid og anvendes saa hyppigt frem for de andre, at de maae betragtes med særegen Interesse, medens de andre næsten kun have en almindelig historisk. 808. Vel maa Gangen ved Pendelnhre baade i Størrelse og Form nsdvenr digvris være forskellig fra Gangen i Lommeuhre, da Pendulet siaaer meget smaae Buer, medens Balancieren derimod siaaer meget store; men ikke desto mindre beror de dog paa samme Principer og nogle af dem ere endog i Formen væsentligt de samme, saa at som Folge heraf, Gangene for begge Sorter Uhre skulle blive betragtede under Eet, og hvis samme Gang bruges baade ved Pendelnhre og Lommeuhre de efter det forffjellige Brug, forskjellige Modificalioner blive omtalte strap efter hverandre. Forst maa dog i Almindelig« hed vises, hvorledes den almindelige Forbindelse mellem Echappementshjulet og del øvrige Hjulværk er, og hvorledes Pendel og Uroe sættes i Forbindelse med Echappementshjul. 809. Sædvanligsi besiaaer Echappementet baade ved Pendelnhre og ved Lom.' meuhre, kun af to Hoveddele, af hvilke den ene eller den drivende Deel, der sædvanligst kaldes Echappements hjulet eller Ganghjulet er anbragt paa enAxe, paa hvilken sidder et Drev, der fores af et Hjul, der ligger nærmere Bevægeren, saaledes fom for Pendeluhre sees af Fig. 464 A, øg for Lommeuhre fom Exempel af Fig. 470. Ved Lommeuhre sidder en anden Deel, paa hvilken virkes af Ganghjnlet, paa Uroens Spindel; ved Pendeluhre derimod befinder sig næsten aldrig den anden Deel af Echappementet paa Pendlet selv; men, saaledes font Fig. 464 viser, paa en Axe T, der har sin ene Ende i Forpladen af Værket, og sin anden i Galgen YI, der og bærer Pendlet, saaledes som tidligere er omtalt. Fra denne Axe gaaer en Stang ned tilstrækkeligt langt paa Pendr let og fatter om dets Stang med en Gaffel, der sees Fig. 464 C. Ved nøjagtige Uhre har man en anden Indretning as Gaflen, der fortjener at omtales; Stangen E har foroven et Ner, der kan skydes ind paa Axen og med en gjennemgaaende Skrue klemmes fast; forneden har den, som Fig. 471 B viser, en Skive med en fiirkantet Aabning, og en lille Udstaaende Dokke a, i hvilken er. Mettrik for en Skrue med kruset Hoved. I dette Hul ligger en Tap B (Fig. O) med Brystplade c, hvis ene Ende har et Hul, hvori Enden af Skruen er gjort fast, saaledes at den kan føre B; over Pladen paa C er lagt den scerflilt i Fig. C tegnede Plade D, med Slidse eller med en Stift, saa at det Hele sammensat seer ud, som Fig. A viser i Perspectiv. Tappen B indsættes enten i en efter Pendlets Længde langagtig Slidse i Mellemstangen af dette, eller ved Compensations) pendler i et Hul i den mellemste Klemme. Det vil da sees, at man paa denne Maade (41*)