Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

325 og efter disse Momenter lader fig da enhver Gangs sterre eller mindre Fuldkomment hed bestemme. 811. De forffjellige Gange lade sig efter Forholdet mellem de forskjellige Imr pnlsioners Størrelse dele i Gange, der give een é for mig Impulsion, selv om Ber vægeren virker foranderlig, og i Gange, der ikke gjore dette. Endvidere med Hensyn til Maaden, hvorpaa der virkes paa Regulatoren, i tilbagevigende Gange, Hvil er gange og frie Gange. Ved en tilbagevigende Gang træffer Regulatoren, naar den efter Svinget kommer tilbage til sin oprindelige Stilling, en Deel, som den maa stode tilbage forst, før den kan modtage en ny Impuls, saa at der er een Jmpulsionsperiode og ecnNecnlperiode, eller Regulatoren gjennemlober een Impulsionsbue, da den fores af Gang- hjulet og een Reculbue, da den forer Ganghjulet, og endelig een Bue, der i Almindelighed er særdeles kort, da den gaaer frit, og Ganghjnlet har følgelig en noget frem- og tilbager gaaende Bevægelse. Ved Hvilegangen derimod træffer Regulatoren kun en Deel, der har en Bue, der er concentrifl med dens Bevægelse, paa hvilken den bevæger sig uden anden Modstand, end Frictionen, saalcenge, indtil en ny Tand kommer til at virke paa den, og give den een ny Impuls. Der gives altsaa ved den een Periode, da Ganghjulet gaaer, og een da det staaer, og Regulatoren gjennemleber faaledes een Impulsionsbue, gjennem hvilken det fores af Ganghjulet, og een Hvilebue gjennem hvilken det forer, medens Gangt hjulet kun hviler paa dens Omdrejningsape, eller paa en med dens Bevægelse concentrisk Bue; der kan dog ligeledes være een Bue, da det gaaer frit. Ved den frie Gang derimod træder Vevægeren, saasnart den har givet Impulsen, Ud af Forbindelse med Ne- gulatoren, og standses af et uden for værende Legem medens Regulatoren bevæger sig frit, indtil den ved sin Tilbagegang bortskaffer Hindringerne for Ganghjulet faaledes at det kan med en ny Tand give en ny Impuls. Regulatoren har altsaa een Impulsions- periode og een fri Periode, og Ganghjulet har en Jmpulsionsperiode og een Hvileperiode. Anmærkning 1. Der kan og, som siden vil sees, være Gange, ved hvilke Negur latoren baade har Zmpulsionsperiode, fri Periode, Hvileperiode og Neculperiode tillige, saa at Virkningen er sammensat og Gangen kaldes da partielt tilbagevigende. Anmærkning 2. Gange med constant Impulsion ere naturlkgviis de hensigtsmas- sigste; men da de ere komplicerede, vanskelige at forfærdige og skrøbelige, og da især gode fri Gange, selv uden constant Impulsion give al nødvendig Nøjagtighed, bruges de kun meget sjeldent hverken til Pendler eller Uroer, saa at jeg ikke antager det nødvendigt nærmere at omtale nogle saadanne. I Zurgensens oftciterede Bog findes gode Afbildniger af nogle