Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

326 Ul Uroer og nogle til Pendler, lige saa har Neid o. fl. ogsaa nogle. Den tilbagevkgende Gang har den Fejl, at Hjulværkets ujevne Træk har for megen Indflydelse paa Regula- torens Bevægelse, saa at Uhret vil gaae betydeligt for fast, naar Trækket er stærkere, og for langsomt naar Trækket er svagere; den kan derfor ikke bruges ved Uhre, der skulle gaae nied stor Nojagtighed. Da den imidlertid endnu bruges særdeles hyppigt i simple Uhre, skal jeg nærmere omtale den saa hyppigt anvendte Spindelgang, der med alle sine Mangler til aldeles simple Uhre dog og har Fordele, og den sædvanlige Ankergang, der bruges ved simple Pendeluhre. Hvilegangene have den Fordeel fremfor de tilbagevigende Gange, at Hjulværkets stærkere eller svagere Træk ingen betydelig Indflydelse har paa Uhrets Gang-; men de udfordre Olie og have en temmelig stor Friction. De bruges imidlertid særdeles hyppigt baade ved Uhre med Pendel, og med Uroe, saa at jeg skal nærmere omtale nogle saadanne, som hyppigt træffes anvendte. De.n frie Gang fortjener til nøjagtige Uhre t alle Henseender Fortrinet, da Bevægerens ujevne Impuls har liden Virkning paa den, da den kan gaae med meget lidet Olie, og særdeles lidt flides, fordi Ganghjulet ikke bers- rer den uden lige i det Hjeblik, da det meddeler Impuls, og den bruges og derfor næsten udelukkende i Chronometre og andre Uhre, der skulle gaae med stor Nøjagtighed; jeg ffal derfor og af denne Klasse beskrive nogle af de hyppigste anvendte. 812. Af tilbagevigende Gange er S righjul sgangen eller og kaldet Spin delgangen, der forstørret sees i Perspectiv i Fig. 470 tilligemed Uroen uden Fjeder, særdeles hyppigt anvendt, og ligeledes træffes den endnu ved ældre Pendeluhre især Taffeluhre med korte Pendler, der have stort Udsving. Den er fow svrigl den ældste bekjendte Gang, saa at man ikke engang ret veed dens Opfinder; Gang- hjulet R, der kaldes Stighjulet og særskilt er udtegnet; Fig. 8 er et Kronhjul af Messing, der har et ulige Antal, scedvanligst 11—IL Saugtænder; paa Spindelen er anbragt ved p og t to Lapper, der staae saaledes paa Axen, at den eversie ligger i Radien af Hjulets Overkant, og den nederste t Radien af Hjulets Nederkemt og ligge i Planer gjennem Axens Længde, der gjore en Vinkel af 95° til 98° med hverr andre. Den stejle Side af Tænderne paa Slighjulet gjsre en Vinkel af 25 til 27° med en Plan gjennem Axen, den anden Side har en ligegyldig Form fun at Lapperne kunne fa ae Plads. Det vil af Beskrivelsen let være indlysende, at i hvilken Stilling Uroen end staaer, maa een af Lapperne kunne naaes af een af Tænderne paa Stig- hjulet; denne driver den et Stykke til den ene Side, saa at Uroen maa svinge; naar den har svinget en Bue af 20°, vil den være frie af Tanden, og svinge noget længer; nieu der- efter vi! den anden Lap træffe en diametralt modsat Tand; og denne drives tilbage af Uroen,