Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

327 der endnu har Inertie, saa længe, indtil Bevægkraften tklkntetgjsr den; er dette steet, da drives af Ganghjulet Uroen i modsat Retning og saaledes vedligeholdes Oscillationen, hvilken denne Gang, endog gjerne kunde vedligeholde uden Tilhjælp af Spiral, saaledes som man og træffer i meget gamle Uhre. Scedvanligst svinger Uroen hver Gang, inden den standser, H| Periferie. Anmærkning 1. Det vilde være overflødigt at udhæve nærmere de mange rose- faldende Mangler ved denne Gang, blandt hvilke een af de vigtigste er den, at Uroen har en saa ringe Hastighed , og at den har en stor Friction; men alligevel har den til de simpleste Uhre, der ikke skulle have nogen nøjagtig Gang, ogsaa adskillige Fordele, der gjor, at den største Deel simple Uhre næsten endnu gjores med den; den behover for at gaae, om vel just ikke godt, ingen Olie; Spiralen kan være meget flet og Uhret gaaer endda, og gaaer, naar Fjedren virker paa Snække, ikke paafaldende urigtigt; den kan være meget udslidt uden at den alligevel horer op at gaae; den koster meget lidet at reparere, naar den er ubrugelig, da Stighjuls Tænderne kun behoves opfilede og en ny Spindel iudsat o. s. v. Scedvanligst er det Staallapperne, der fvrst flides, da de saa mange Gange hyppigere, end Hjultænderne ere i Berøring. Anmærkning 2. Brugt ved Pendeluhre bestaaer denne Gang af Stighjulet, og en Axe med Lapper, paa hvilken da Pendlet sidder fast; den har dertil den Fordeel at Uhret kan gaae selv om det ikke staaev tilbørligt vertikalt, bog bruges den nuomsruuder ikke meget til Pendeluhre. Anmærkning 3. Det vil let indsees, at jo nærmere inde ved Spindlens Axe Lapperne modes af Stighjulstænderne naar Uroen gaaer tilbage, desto mindre bliver Reculen; hvorvidt dette stal ffee, afhænger af Lappernes og Hjultændernes Figur, saa ak denne ikke er ligegyldig; til nærmere at undersøge denne Form, der af Mange lades upaaagtet, er her ikke Stedet; jeg maa desaarsag nøjes med at henvise til Skrifter over tthrmageriet, især ældre, saasom Berthoud, der nærmere have omtalt denne Gang. 813. Til de tilbagevigende Gange maa og regnes den sædvanlige Anr kergang ved Pendeluhre, der, som siden stal sees, ogsaa med liden Forandring kan være en hvilende Gang. En Skizze af en tilbagevigende Ankergang for Pendeluhre, sees Fig. 472, P P er det saakaldte Anker, der saaledes som Fig. 474 viser, sidder paa Axcn til Gaflen, S W er Ganghjulet, der har et af det øvrige Hjulværks Indretning bestemt Antal Tænder, og har en bestandig roterende Bevægelse fra 8 gjennem P til W; medens