Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
328 Ankeret ikkun kan have en oscillerende Bevægelse. Stoder da en Tand i Ganghjulet mob Hagen P, da vil denne trykkes ud, og Pendlet svinge til Hejre, hvorved Hagen Pt vil drives mod en anden Tand, og efter nt Ganghjulet har bevæget sig noget, vil den støde imod den og derved fore Hjulet lidt tilbage. Pendlet, der desuden næsten har fnldbyrdel sin Svingning, vil da gaae til den modsatte Side, og med Hagen P stede mod den næste Tand, drive den lidt tilbage og derefter af Ganghjulet faae nok en Impulsion, og saaledes fremdeles, saa at altsaa ved denne Gang Pendlet ved hvert Sving vil faae en Impulsion i den Retning, i hvilket det stal bevæge sig, og een Tand af Ganghjulet springe forbi ved hvert enkelt Pendelflag. Anmærkning. Denne Gang, der er opfundet omtrent i Aaret 1660, sandsym ligviis af Hook; men forst almindeligere udfort en halv Snees Aar senere af William Clement, bruges endnu hyppigt ved Tasseluhre og lignende Uhre. Nærmere at omtale Reglerne for dens Construction bliver saameget mere unødvendigt, som i næste Artikkel nærmere vil blive omtalt en Modification deraf, der er en Hvilegang. 800. Af Hvilegange vil jeg for den lettere Sammenlignings Skyld be/ gynde med at omtale A nker hvil egan gen for Pendeluhre, der efter Opfinderen Gra« ham, fom forst anvendte den i Slutningen af det 17de Aarhundrede, ogsaa kaldes den Grahamffe Ankergang. Den er næsten den eneste Gang, der til vor Tid bruges i Peru deluhre og er afbildet saaledes, fom den scedvanligst forekommer, Fig. 473 og 474. For, fljellen mellem denne Gang og den i forrige Artikkel beskrevne, ligger egentligt kun i Formen af Ankeret, hvis Hager ved v 3 og 5, 2 Fig. 474, ere ndffaarne efter en Cirkelbue, hvis Centrum er Ankerets Omdrejningspunkt a. Det samme er og Tilfældet med den afbildede Gang Fig. 473, hvis Forffjel fra 474 ret strap vil blive omtalt; der- imod ere Enderne 1, 2 og 3, 4 Skraaplaner, hvis Vinkel siden vil blive nærmere omtalt. Efter denne Oplysning vil det da let indsees, at naar Ganghjvlet gaaer om i Pilens Retning, da vil dets Spidser f. Ex. ved 3 naae Ankeret, bringe dette til at beflrive tn lille Bue hb, hvorved Tanden vil gaae forbi; men derved vil natnrligviis og Hagen C tvinges til at beflrive en Bue f g, og saaledes vil da Tanden 7, naar Ganghjulet har bevæget sig saalangt, stede mob Hagen C ; men da 5,2 er en Cirkelbue til Ankerets Axe, saa vil den blive i Hvile, og Ankeret uden anden Modstand, end Frictionen, kunne bevæge sig saalænge, indtil dets Spidse steder paa Bunden af Hjulets Tænder eller .Pendlet igjen stal ved Pendelbevcegelsen svinge tilbage. Naar Pendlet nu gaaer tilbage, da vil Tanden 7 naae Hjørnets 2, og idet den stryger paa Skraaplanen 1,2 gaae fordi