Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
endvidere i Impulsionshjulets Plan en Løftearm eller Impulsiv nstand, mob hvilken
dette Hjul kan støde og siden trykke, for at flippe forbi og derved bringe Uroen til at
svinge. Denne Tand sidder i Almindelighed paa et Nsr, der er sat paa Uroens Ape for
at den, om fornødent gjores, kan drejes lidt hen til Siderne, øg holdes i Almindelighed
ved Frictionen allene. Det vil af denne Beskrivelse let kunne indsees, hvorledes de før#
ffjellige Dele virke. Skover ved Ganghjulets Bevægelse en Tand paa Impulsionshjulet
mod Impulsionstanden da driver den Uroen om, naar den er gaaet et vist Stykke frit, falder
en Tand af Hvilehjulet mod Rullen; men kan ikke gaae videre, da den ikke kan flippe
forbi, da den er for lang; den hviler altsaa paa den, medens Uroen gjor sine Sving.
Naar paa Tilbagesvinget Kerben fommer for Enden af Tanden paa Impulsionshjulet,
flippper den ind i den, og følger ikke allene dens Bevægelse, men udover endog paa
Grund af Ganghjulets ved Bevægeren bevirkede Tendents til Bevægelse, et Tryk paa
dens forreste Side. Dette flynder til at dreje Uroen om, saa at Tanden kan flippe igjen
ud af Kerben; er dette skeet, saa vil en ny Tand paa Impulsionshjulet, efter fsrst at
have bevæget sig et lille Stykke frit, stsde mod Impulsionstanden, og Bevægelsen vil da
igjen skee, fom allerede er anfort og saaledes fremdeles.
Anmærkning 1. Med Hensyn til Detaillet af Constructionen af denne Gang,
om hvilken i Skrifter over Uhrmagerkunsten kun saa ydersr ufuldkomne Angivelser findes,
er mig velvilligt af Chronometermager Louis Urban Jürgensen meddeelt adskillige Bemærk-
ninger, af hvilke folgende tnrde være de vigtigste.
1) Rullen paa Uroaxen bor være saa lille, som muligt, for at Frictionen derpaa
stal blive et Minimum, og lige saa den allerede omtalte Necul af Tanden inden
i Kerben. Sædvanligst gjores Nullens Radius = f af Afstanden mellem 2 af
Hvilehjulets Tandspidse.
2) Med Hensyn til Dybden, til hvilken Tandspidsen stal trænge ind i Kerben, er-
det indlysende, at jo dybere den træder ind, desto sikkrere bliver Hjultandens
Virkning. Det bedste Forhold synes at væve, at Tanden trænger ind | af Nul-
lens Radius, og for at undgaae, at den ikke skal fere for længe, gjsres Kerben
ikke bredere, end fornødent er, for at Hjultanden ubehindret kan passere igjennem
den. Sædvanligst sorer Tanden 20—25°.
3) Den Deel af Løftningen, som tilvejebringes ved Virkningen af Hvilehjulstanden
paa Kerben, varierer efter det Materiale, af hvilket Rullen- er forferrdiget. Er den
af Rubin, maa den kun fore 15°, er den af Staal 20°, og endog hvis Gang-