Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
333 endvidere i Impulsionshjulets Plan en Løftearm eller Impulsiv nstand, mob hvilken dette Hjul kan støde og siden trykke, for at flippe forbi og derved bringe Uroen til at svinge. Denne Tand sidder i Almindelighed paa et Nsr, der er sat paa Uroens Ape for at den, om fornødent gjores, kan drejes lidt hen til Siderne, øg holdes i Almindelighed ved Frictionen allene. Det vil af denne Beskrivelse let kunne indsees, hvorledes de før# ffjellige Dele virke. Skover ved Ganghjulets Bevægelse en Tand paa Impulsionshjulet mod Impulsionstanden da driver den Uroen om, naar den er gaaet et vist Stykke frit, falder en Tand af Hvilehjulet mod Rullen; men kan ikke gaae videre, da den ikke kan flippe forbi, da den er for lang; den hviler altsaa paa den, medens Uroen gjor sine Sving. Naar paa Tilbagesvinget Kerben fommer for Enden af Tanden paa Impulsionshjulet, flippper den ind i den, og følger ikke allene dens Bevægelse, men udover endog paa Grund af Ganghjulets ved Bevægeren bevirkede Tendents til Bevægelse, et Tryk paa dens forreste Side. Dette flynder til at dreje Uroen om, saa at Tanden kan flippe igjen ud af Kerben; er dette skeet, saa vil en ny Tand paa Impulsionshjulet, efter fsrst at have bevæget sig et lille Stykke frit, stsde mod Impulsionstanden, og Bevægelsen vil da igjen skee, fom allerede er anfort og saaledes fremdeles. Anmærkning 1. Med Hensyn til Detaillet af Constructionen af denne Gang, om hvilken i Skrifter over Uhrmagerkunsten kun saa ydersr ufuldkomne Angivelser findes, er mig velvilligt af Chronometermager Louis Urban Jürgensen meddeelt adskillige Bemærk- ninger, af hvilke folgende tnrde være de vigtigste. 1) Rullen paa Uroaxen bor være saa lille, som muligt, for at Frictionen derpaa stal blive et Minimum, og lige saa den allerede omtalte Necul af Tanden inden i Kerben. Sædvanligst gjores Nullens Radius = f af Afstanden mellem 2 af Hvilehjulets Tandspidse. 2) Med Hensyn til Dybden, til hvilken Tandspidsen stal trænge ind i Kerben, er- det indlysende, at jo dybere den træder ind, desto sikkrere bliver Hjultandens Virkning. Det bedste Forhold synes at væve, at Tanden trænger ind | af Nul- lens Radius, og for at undgaae, at den ikke skal fere for længe, gjsres Kerben ikke bredere, end fornødent er, for at Hjultanden ubehindret kan passere igjennem den. Sædvanligst sorer Tanden 20—25°. 3) Den Deel af Løftningen, som tilvejebringes ved Virkningen af Hvilehjulstanden paa Kerben, varierer efter det Materiale, af hvilket Rullen- er forferrdiget. Er den af Rubin, maa den kun fore 15°, er den af Staal 20°, og endog hvis Gang-