Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

340 halvt saa stort, da hver Tand kun faaer halvt saa mange Berøringer, og deels at man kan give ethvert den for dets Bestemmelse meest passende Størrelse. Ved at gjore Hvilehjulet stort, vindes, at Trykket mod Hviletanden bliver mindre og virker nærmere ved Enden af Fjederen, saa at Uroen finder mindre Modstand ved at lofte ud, og ved at gjore Jmpulsionshjulet mindre, naaes, at Cirklen O kan blive storre, hvorved igjen vindes at Fsringen bestandigt kan ffee mere lodret paa Radien og altsaa virksommere og tillige jevnere; ved de forøgede Nadier bliver og Trykket mod Tapperne mindre. Ganghjulet behøver ikke at være sværere, end om det var enkelt, saa at dets Znertie ikke bliver storre, og endelig faaer man en be- qvemmere Plads til Fjedren. Med Hensyn til Detaillet af Constructionen kan mærkes, at Cirklens Periferis er 10 Gange Længden nf Afstanden mellem Spidserne af to af Zmr pulsionshjulets Tænder, saa at Tanden forer 36°, af hvilke 6° gaaer med til at give Jmpulsionshjulet Fald; Fjederen bor have en saadan Stilling mod Hjultænderne, at Tan< dens Flade kan hvile paa Fladen af Tanden; Zndfilingen af Cirklen er saaledes, at Stor det steer fra Begyndelsen i Centrallinien, og Cirklen ikke større, end at Tænderne afImr pulsionshjulet netop forer det bestemte Stykke, og forevrigt have lidt Spillerum mellem den; Jmpnlsionstanden maa vare gaaet forbi Stopperen, saa at denne igjen er paa sin Plads naar f af Løftningen eller Foringen af Jmpulsionshjulet er forbi. Fjederen e er tyndest og smalest noget fra dens Befæstning; Fjederen o q er kun halv saa bred og tyk som e o og kun halv saa lang. Skiven m stopper med Hovedet, saaledes, at Tanden kun kan gaae det fornødne Stykke frem og tilbage. Hjulene ere gjorte af Staal, og Rubiner findes ved n, ved d og ved s; ligeledes ere Hullerne baade for Ganghjulet og for Uroen af Steen. Anmærkning 2. Chronometergangen er næsten altid anvendt ved fuldkomne Chronometre; men og kun sjeldent ved andre, da den deels er noget skrøbelig og deels let kommer i Staae ved ydre Bevægelser, thi det er indlysende, at den ikke kan sætte sig selv igang, hvis Uroen ikke kan udove ved sin Tilbagegang saa (tor Kraft mod o, at den kan lose Tanden ud. Ligeledes er det vanskeligt at anbringe ved den en fuldkommen god Udsvingning, saa at det kunde ffee ved stærke ydre Bevægelser, at hvis Uroens Sviug sieede betydeligt hastigere, da to Hjultænder kunde springe forbi paa eeugang, hvilket deels let kunde gjore Skade deels og give Anledning til en urigtig Angivelse af Sekundviseren; dette er Grunden hvorfor man heller ved Lommenhre bruger af frie Gange Ankergangen, der kan gjores saaiedes, at den meget lidt holder. 818. Kaste vi siutteligen et Overblik over de forffjellige Gange, da sees, at Spindelgangen kun ved de allersimplesie Lommenhre, der gjores uden Nsjagtighed, og