Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

339 saameget ind, at Tanden paa Ganghjulet, der laae an mod den, kan gaae kgjennem dens lavere Deel. Derved meddeles Tandens Cirkler en Impulsion ved f og bringes Uroen til at svinge; Fjederen gaaer nit tilbage og optager strax efter med sin Tand a den næste Tand af Ganghjulet. Uroen svinger nu aldeles frit i den begyndte Retning, saalcenge til den har fuldfort et enkelt Sving, og gaaer derpaa tilbage. Paa Tilbagegangen træffer Tanden d igjen paa Fjederen O; men da denne i den Retning, ester hvilken Impulsionen nu skeer, ikke er hindret af Stiften, og da Tanden d til den Side er ffraaet af, saa gaaer den med Lethed forbi og lader Tanden paa Ganghjulet forblive i Hvile medens den, efter at have fuldendt sit Sving til den Side, gaaer tilbage, og som forhen er anført, leser den ud; Gangen giver altsaa kun Impulsion for hver andet Doppeltsoing. Earm shaws Gang, som jeg, ikke holder det for nødvendigt at afbilde, naar Jürgensens er det, skjelner sig deri fra Arnolds at Fjedern E ligger paa den anden Side af Stiften b, og at Tanden a saavelsom og Ganghjulets Tænder ikke er hageformige men fulde, saa at altsaa Uroen gaaer frit forbi Fjederen naar den gaaer fra f mod g; men tager paa, og lofter Tanden, der da faaer en Bevægelse i modsat Retning, ud, naar den gaaer den modsatte Vej; Fjedren har da ikke Tendents til at fjerne sig fra Hjulet ved sin Elasnci- tæt men til at nærme sig det, og derefter maa og Skruens Stilling forandres; isvrkgt anvendes enkelt Ganghjul ligesom ved Arnolds, saa at dette baade virker som Hvilehjul, og som Impnlsionshjul. Jürgensen*) har omtrent som ved Dobbelthjulsgangen anvendt tv Hjul, af hvilke det ene kun virker som Hvilehjul, og det andet, fom Impnlsionshjul Fig. 481 A viser Gangen i Plan, og Fig. B den feet fra Siden; den vil efter det Fore- gaaende næsten uden Beskrivelse efter del allerede Sagte være forsraaelig. A er Impulr sionshjulet, der virker paa Indsnittet d i Impulsionscirklen, der ligger i famine Plan; B Hvilehjulet, der ligger an mob Tanden n, der sidder paa Langfjederen ce, der er stoppet af Skruen m; s er Impulsionstanden, der er anbragt paa Nullen v, der netop kan lade Hvilehjulets Tænder gaae forbi. Mechanismen af Bevægelsen vil uden videre Forklaring være indlysende. Anmærkning 1. Af disse Gange synes den sidstbeffrevne ubetinget at fortjene Fortrinet; Earnshaws Gang havde Fortrinet for Arnolds ved en mindre Friction og mindre haarde Bevægelser; Jürgensens synes endnu at have Fortrin for Earnshaws. Ved at sætte to Hjul isredetfor eet med doppelt Function, vindes deels det, at Slidet ikkun bliver ) Mcnioircs sur l'liorlogerie ex.'tete p. 15. (43*)