Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

338 gjsres bedst af den for Ganghjulet omtalte Legering, ffnl fore 40° , saa at altsaa Afstan- den fra Ankerets Centrum til Beroringsstedet paa Impulsionstanden 7, 'naar den siaaer i Centrallinien, stal være 4 Gange saa stor, som samme Steds Afstand fra Uroens Centrum; Afstanden mellem de yderste Grene bor være lidt større, end Tykkelsen af Tanden. Midr tergrenen maa ikke kunne naae Bunden as Nullen b c. Denne Rulle gives i Alminder lighed en Radius af f af Afstanden fra Uroens Centrum til Centrum af Impulsions- tanden; Stifterne c og s sidde saaledes, at Ankeret stopper sirax efter at det har gjort sit Sving. Anmærkning 3. Ankergangen er den eneste frie Gang, der anvendes hyppigt i Lommeuhre til sædvanligt Brug medens den folgende Gang mere er i Drug ved Chronor metre af Grunde, der siden nærmere ville blive omtalte, og til dette Brug er den sikker» ligt hensigtsmæssig, men neppe kan det paa Grund af den ikke gandske ringe Friction, den har, og dens mange Tappe, der ikke kunne gaae uden Olie, være tilraadeligt at bruge den ved Chronometere. 817. I Chronometre er nuomstunder næsten udelukkende anvendt den saar kaldte Cirkelgang eller Chrono meter gangen, der kan ansees som en Modification en ældre Gang af Berthoud, som Arnold har gjort 1767, og noget sildigere Earnshaw. Den forekommer i flere Varietæter, der naturligviis i det Væsentlige ligner hverandre; of disse fla! jeg imidlertid dog kun beskrive Arnolds Gang, og en Modification af Earn- shaws af Urban Iürgensen, der synes at have adskillige Fortrin for Originalen. Arnolds Gang er afbildet Fig.480 og Jürgensens Fig. 481. A Fig. 480 A er Ganghjulet, der sees fra Siden Fig. B ; det virker med sine epicyclvidale Tænder ved f paa Cirklen B, der sidder paa Uroeaxen, paa hvilken ligeledes sidder en tynd Tand a. Endvidere er udenfor baade Gang- hjul og Uroe paa een af Uhrets Plader anbragt en lang tynd Fjeder C, der ved a har en hageformig Tand, hvis Figur vil sees af Fig. C, og en Stift ved b. Endvidere er paa denne Fjeder befæstet en anden noget kortere og tyndere Fjeder, der næsten ligger i samme Retning, som den forste, men er bojet lidt, saa at den bevæger sig i en Plan over den førstnævnte og endelig en Skrue, hvis Mottrik D sidder paa Pladen, ved Hjælp af hvilken Fjederen C, der trykker mod dens Spidse, hindres i at gaae længer tilbage, end nødvendigt er. Det vil da indsees, at hvis Uroen begynder at svinge fra f mod g, da vil Tanden d tage paa paa Enden af Fjederen E, der hindres i sin Bevægelse af Stiften, mod hvilken den ligger an, og altsaa maa bøje Fjederen C, hvorved Tanden a flydes