Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

337 forfkjellig saavel fra denne^ som fra den forhen beskrevne Breguetske Construction, deels i Totalformen, i det et Stykke paa Siden af Ankeret virker paa Uroens Dele, og et paa den modsatte Side af Ankeret anbragt Stykke, der steder paa 2, paa Pladen anbragte Stifter, træder istedetfor Gaflen, der spillede over Ganghjulets Axe, og deels i Detaillet af adskillige Deles Construction. Mechanismen af Virkningen af de forffjellige Dele er uaturligviis den samme, som ved andre Constructioner af denne Gang, saa at den efter en kort Beskrivelse vil kunne være tydelig, naar den forhen beskrevne Breguetste Cottstruction er forstaaet. Istedetfor Stykket G, der ved den havde to Stiftern ogn„ er her anbragt paa den ene Side af Ankret en Gaffel, hvis to yderste Grene n og nz ligge i samme Plan som dette; istedetfor Stykket, hvorpaa Stifterne virkede, er her paa Uroen anbragten heel Skive med en cylindrisk Tand eller Stift r, paa hvilke de indvendige Sider af Gaflens Grene virke, og istedetfor Næsen af G er et Stykke af samme Vægt som G hvilket steder med de to Stiftere og s, saa at det vil være indlysende, at denne Modification af Ankergangen er ulige bedre contrabalancere, end den breguetste, og mere koncentreret, saa at den optager mindre Plads. Hvorledes Bevægelserne skee, vil af det Foregaaende være indlysende og behover ingen videre Forklaring. Hvad angaaer Detaillet af Consiructionerne, vilde det maaskee ikke være upassende at meddele nogle af de vigtigste, da denne Gang i den senere Tid bruges faameget. Ganghjulet gjores almindeligst af Messing; men bedre er en Blanding af | fiint Selv; og 18 Karats rødt legeret Guld. Antallet af Tænder er sadvanligsr, for at kunne være et med 2Z deleligt Tal, 15. Forsiden af Tænderne er sæd- van ligst noget skraae, saaledes at den forlænget omtrentligt staaer lodret paa Midten af Radien; Bagsiden hules ud saaledes, at Forenden af Tændere ere noget tykkere, end det Hvrige, for at der kan anbringes i denne Udvidelse en Kerbe, der bedre kan holde Smørelsen. Ankerer gjores af Messing og dets Impulsionsflader belægges med Rubin; det maa tilsammen med begge paa det anbragte Stykker være fuldkomment i Ligevægt om sin Axe; Afstanden fra den ydre Hvile til den indere er 2f Gang saa stor, som 'Afstanden imellem to af Ganghjulstamdernes Forhjerner. Hvilebuerne ere for det meste Cirkelbuer med Centrum b, dog gjor man dem scrdvanligst saaledes, at Ganghjulet har 1° Svecule; den indre Hvi/ lebue ez og den ydre a x bor have samme Radius, saa at Ankeret ikke bliver fuldkorn- ment symmetrisk. Hagerne have Bredde lidt mindre, end den halve Afstand mellem 2 af Ganghjulets Tænder. Ankerets Lofteflader have 5° Helding med Tangenten, saa at dets Oscillationer kunne blive 10°. Beliggenheden af Centret bestemmes derved, at man paa Enderne af 2 Nadier, den ene til en Inderkant af en Tand, paa Ganghjulet, og den anden, til en anden, 21 Deling derfra, oprejser lodrette Linier. Gaflen paa Ankeret, der (43)