Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
Uroens Are H og ved deres Impnlsion give Uroen dens Bevægelse. Uroens Axe har en
Udvidelse ved abc; k denne er en Udhuling concentrisk med Axen, i hvilken Spidsen af
G kan under Svingene bevæge sig fra den ene Side af Centrallinken øver til den anden;
derimod kunne Stifterne ikke medens Uroen fuldbyrder sine Svingninger nærme sig Cenr
trallinien, hvilket ellers ved en stærk udvortes Bevægelse kunde fkee, og derved Uhret
standses. Det vil af denne Beskrivelse indsees, at naar Ganghjulet driver Ankeret, da
vil derved een af Stifterne m eller n, eftersom det gaaer til den ene eller til den anden
Side, støde paa Impulflonstanden paa Uroeaxen, strap gaae forbi, saaledes at Uroen frit
kan svinge, medens Gaffelen EF standser Ankrets Bevægelse saasnart Impulsionstanden
er sluppet ud; naar Uroen kommer tilbage, steder den igjen mod Stiften, fom den fore;
finder, hvor den siap den øg loser Ankeret ud, hvorved da Ganghjulet igjen fon give dette
en Impulsion, og derved Ankeret igjen ved at gaae til den anden Side give Uroaxen en
ny Impulsion med den anden Stift, og drive Uroen til den anden Side og saaledes
fremdeles.
Anmærkning 1. Med Hensyn til Detaillet af Constructionen af denne Gang
kan bemærkes Ankeret gjores i Almindelighed saa stort, at Afstanden fra A Q bliver netop
saa stor, som en Bue paa Hjulet, der indbefatter 2Z Tand. Hvilefladerne Ap og Qq
ere concentriffe med Ankerets Axe, for at Gangen kan være fuldkommeitt Hvilegang.
Skraaplanerne paa Hagerne gjore en Helding af 5°, saa at Gaflen i Alt bevæger sig
10°; Afstanden mellem Stifterne er Chorden til 10° af| den Cirkel, som de beskrive.
Uroen sorer 60°, og Chorden til denne Vinkel, hvilken bestemmer Zmpulsionstandens
Bredde, er netop saa stor, som hiin Chords paa 10° mellem Stifterne. Enderne af Hju,
lets Tænder gjore en Vinkel af 10° med Tangenten. Ankeret maa være aldeles balance,
ret; Hjulene ber være bredere ved Enden af Tænderne, end i Midten, hvilket og sees i
Fig. B ved A. Hjulet saavelsom Zmpulsionstanden gjores af fiint Messing og Ankeret
af Staal; men vil man have Gangen saa fuldkommen, som muligt, gjores Hjulet af
Staal, Ankerets Skraaplaner af Rubin, ligesom der og i Zmpulsionstanden indsættes
en Rubin, hvorpaa Stifterne m og n stryge.
Anmærkning 2. Constructionen af Ankergangen saaledes, som den fortiden
sadvanligst udfores her i Byen, er afbildet Fig. 479. Den ligner vel i flere Henseender
Mudges Construction saaledes, som den er beskrevet hos Neid*); men er dog væsentlig
*) 1. c. p. 252.