Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

335 Hvilehjulet, der ikke fatter med stort mere, end et Kaartblads Tykkelse, maa som Felge heraf være yderst nøjagtigt afdrejet, centreret og hærdet, Inddelingen af Tænder fuldkommen nøjagtigt udfort, Nullen fuldkommen rund og centreret; Hullerne ligesaa o.s. v., hvis ikke er Gangen i kort Tid næsten ikke brugelig. Steenhuller for Uroe og Ganghjul synes ved den næsten at være vigtigere, end ved Cylindergangen. Anmærkning 3. Den sædvanlige engelske Construction ffjelner sig kun derved fra den her beffrevne, at Zmpulsionshjulec er et Krvnhjul af samme Stykke, som Hvilehjulet, og dette blot et Stiftehjul; det forste har til Fvlge, at begge Hjul ikke kunne, som det er rigtigst, være det ene af Dtaal, det andet af Messing, hvilket giver mindre Friction, især naar Rullen er af Staal, da Hvilehjulet nodvendigviis, for at Spidserne ikke for hastigt skulle flides af, nødvendigt maa være af hærdet Staal; det sidste har til Følge at Stifterne mindre godt holde Olien; men især den sidste Modification har den Fordeel for den her beffrevne Construction, at Ganghjulet kan være en Deel lettere. 616. Af frie Gange stal jeg ligeledes omtale et Par Stykker, der særdeles hyppigt forekomme, deels i meget nøjagtige Lommeuhre, deels i Chronometre. Af disse vil jeg forst nævne den frie Ankergang, der er en meget gammel Gang, men af Mudge i London og Breguet i Paris i Slutningen af forrige Aarhundrede forsk egentlig ret bragt i Gang og nu gjores ikke sjeldent baade i Frankrig og England saavel som og her. Den kan efter sin Natur modificeres paa mange Maader, og træffes og under mange Mo- dificationer. Ieg skal imidlertid kun omtale denne Gang, saaledes som den gjores af Breguet, henvisende forøungt til Skrifter angaaeude Uhrmageriet. Fig. 478 viser Bregners Ankergang. Hovedprincipet ved Ankergangen er det, at bet continuerligt roterende Ganghjul ikke umiddelbart virker paa de paa Uroens Axe anbragte Elemenr ter, men middelbart gjennem et andet Stykke, omtrent som det i Art. 813 beffrevne hvilende Anker for Pendeluhre, hvis Bevægelse er oscillerende, og heri ffjelner den sig væsentligt fra alle Gange, der her ere beffrevne eller blive beffrevne. Fig. 478 A er et Grundris af Breguets Ankergang, Fig. B den feet fra Siden, og Fig. C Ankeret i Perspectiv. I Fig. A er AB Ganghjulet, fom vexelviis virker paa Ankerets Skraar planer B Q og A C, saaledeZ som forhen for Ankerhvilegangen er beskrevet.. Paa Ankerets Axe er fastnietet Gaffelen E F D G saaledes at den bevæger sig med dette, og vil vexelviis med E og F stode mod Hjulets Axe M, og forhindre, at Ankerer ikke bevæger sig mere, end det ffal, ligeledes vil Gaflens anden Ende G spille frem og tilbage. Paa Stykket 6 sees to Stifter n og m, der virke paa Stykket acmox, hvilket Stykke er fast paa