Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

til disse Tilfælde er det nødvendigt at tage Hensyn. Skal Kraften forplantes i en uafbrudt ret Linie, da er der ingen Grund til at vælge Knæe til at forbinde de enkelte Stænger, men en lige Balancier kan være tilstrækkelig, derimod hvis man skal bryde Linien, kan det ikke godt undgaaes at bruge Knæe der, hvor Retningen forandrer sig. Skulle Forbindelsesleddene mellem Balancierne eller Knæene kun trække, da behover man kun at give dem den Styrke, som er nødvendig for at modstaae Trækket, hvilket som bekjendt kan være mindre, end naar de tillige skulle have Stivhed, og man kan da, hvis man lader de to Forbindelsesled, der gaae sammen til den samme Balancier eller Knæe, saaledes, som Fig. 251 viser, have deres Drejningspunkter saa tæt ved hverandre, som muligt, bruge temmeligt lette Stænger og Balancieret, og temmeligt meget formindske Frictionen. Skulle Mellemstængerne bande trække og flyde, da maa de være ulige massivere; jeg holder det derfor for rigtigst, at gjsre Balancierne toarmet, og lade være Mellemstang paa hver Side, hvorved Stængerne kunne gjores tyndere og lettere, end om de enkelte ffulde have den behørige Stivhed. Af Vigtighed er det da i dette Tilfælde, at Stængerne ere lige lange og ligesaa Balanciernes Arme. Skulle Knæe anvendes, da er det her om at gjore, at de blive tilbørligt stive, saa at Vefær stelsespunkternes indbyrdes Stilling bliver uforanderlig, saaledes som allerede forhen er omtalt. Skal ved Knæene allene flee et Træk, da behøver man kun enkelte Forbinde!- sessiængsr; derimod hvor der baade skal skee Træk og Tryk, da holder jeg det for rigtigst; ogsaa her at bruge doppelte Slænger, hvis Befæstningspunkter fom Fig. 152 viser, ligge hverandre diametralt modsatte i samme Plan. De to hinanden diametralt Modsat liggende kunne naturligviis ligge i samme Plan, derimod de to andre bor ligge i en parallel noget fremstaaende Plan, for at undgaae Slid og Paagnidning. Sædvanligst lader man Oscilllationen flee i en vertical Plan, især fordi i de fleste Tilfælde baade den forst forplantede, og sidst benyttede Bevægelse er oscillerende i denne Retning, og det kan hvis det ikke er en meget lang Strækning, maaflee ikke være Umagen Værd forst at forandre Bevægelsen til oscillerende i en anden Plan; men paa længere Stræk, m'nger vilde det maaffee dog være fordeelagtigt, da man kunde flippe med langt færre Valancierer, eller Knæe, hvis man blot vilde lægge Nuller, eller simpelt hen Bukke, hvorpå« Forbindelsesstængerne kunde styde sig. Undertiden finder man og anvendt det, at Forbkndelsesstængerne ere ophængte ved Snorer, der gaae over Tridser og ved den anden Ende have hængende en (sontrabalance. Længden af Radierne til den gjennenir løbne Bue er i de fleste Tilfælde uvigtig, saaledes som ved den enkelte Balancier er omtalt; men i Almindelighed gssr man dog bedst i, hvor det kan skee, ikke at gjøie