Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

350 hvorpaa Slaget steer, og vanskeligt lader der sig sige noget almindeligt desangaaende. Ved mindre Stod bruger man, at lade dette stee mod en Spiralfjeder, der er viklet om en Axe, hvorpaa den er gjort fast, saaledes, som Fig. 536, og Slaget fleer da mod Enden, eller og maa bruges en cylindrisk Spiralfjeder, der lader sig sammentrykke efter Længden. Til sværere Slag bruger man Fjedre af Form, som Fig. 488, og til endnu sværere de i Fig. 489 afbildede. De forste ere fastssruede med deres ene Ende og paar virkes paa den anden; de andre vaavirkes paa Midten, og have gjerne i hver Ende en Frictionsrulle, der gaaer paa en Jernskmne, eller og blok et simpelt noget ophøjet Sli, Vested, der holdes smurt, og ved Kramper, der tillade det fornødne Spil, holdes da ved begge Ender Fjederen; paa sit Sted. Sædvanligst lader man ikke Jern flaae mob Jern men anbringer paa det Sted, hvor Anflaget steer, et Stykke blødt Trcee, Kork, eller en Læderpude, undertiden spænder man og mellem Buefjedre en meget svær Læderrem, hvorr paa Anflaget fleer, og for at beskytte Remmen, er da paa Anslagsstedet lagt enten et Stykke Trcee eller bedre, tort ugarvet Læder. Fjederen er da fastholdt paa Midten, enten ved Kramper eller ved gjennemgaaende Nagler. Anmærkning 1. Svarere Fjedre bestaae af flere Blade, der ligge paa hver- andre, flutte tæt til hverandre og have ved hver Ende en lille Slidse, i hvilken gaaer frem og tilbage een paa det underliggende Blad paavirket Knap, der holder Bladene saaledes til hverandre, at de vel kunne glide, men ikke falde fra hverandre. Paa det Sted, hvor Fjederen kan antages at være strllestaaende er en gjennemgaaende Nagle igjennem det saakaldte Pas hul vg tillige scrdvanligst en fiirkantet omlagt Ring. Ved opstaaende Fjedre understøtter man scrdvanligst Fjederen tillige paa dette Sted ved den saakaldte Fjed er sts tte. Blade af Staal, naar de ere tilbørligt hærdede, give nar turligviis den største Fjedring; de maae til den Ende være haarde, men ikke ffjere, dog bruger man scrdvanligst at gjsre Hovedbladet eller det største Blad af haardt hamret Zern, for at det kan modtage det forste Stod med (tørre Sikkerhed for de andre Blade. Formen af Bladene synes at burde vare saaledes, at de fra Ringen as aftage jevnr i Tykkelse. Længden afhænger naturligviis af Omstændighederne; men det er let at indsee, at jo kortere Fjederen er, desto mindre elastisk er den ogsaa; Tykkelsen afhænger naturlig- viis af Størrelsen af Stødet, og af den Vej, man vil tillade Fjederen at gaae; af det, der er sagt i den techniske Mechanik vil man omtrentligt kunne bestemme Tyk- kelsen, naar Bredden er givet; denne bor t Almindelighed være 12—14 Gange saa stor, som Tykkelsen. Zo flere Blade man kan anvende, desto bedre er Fjedringen, dog indskrænker man sig sædvanligst til 4—8 Stykker selv ved de sværeste Fjedre.