Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
Anmærkning 2. Undertiden bruger man og Fjedre af Trees disse holde deres
Elasticitcet meget godt, og ere i visse Henseender varigere, end Staalfjedre; men de op-
tage en (tørre Plads. Sædvanligst ere de ikke andet, end en tilstrækkelig lang og tyk
lige Stang, der sædvanligst kaldes Prell stang.
828. Foruden Fjedre bruger man og udstoppede Puder, hvilke man i den
senere Tid har fundet det hensigtsmæssigt ot udstoppe med Caoulschouk. Luftpuder, der
i flere Henseender vilde være særdeles hensigtsmæssige, bruges ikke, fordi de saa let blive
utætte, af samme Grund bruger man heller ikke saameget Cylindre, der ere fyldte med
Stift, i hvilke passe Stempler, der trykkes ned, ffjondt dette vilde være den allerbedste
Fjeder. Undertiden bruger man og at lade en Kile af Jern flaae ind mellem to Stykker
Asketræs, der ere klemte sammen med en Ring ved den ene Ende; men ffjondt det er
brugt f. Ep. af Boulton ved den herværende Mynts Udhuggermaffiner, forekommer det
mig dog ikke at være saa hensigtsmæssigt, da det spilder endeel Kraft ved Frictkonen.
Undertiden stopper man og en Bevægelse allene ved et Toug eller en Rem, hvilke ved
deres Elasticitcet knnne give lidt efter; jeg vilde dog imidlertid kun tilraade at bruge dette
i Forbindelse med de andre nævnte Organer. Skal man have en aldeles bestemt Be/
grændsning, da optager man gierne Stedet fsrft ved eet af de nævnte Organer, og lader
derpaa Anflaget ffee mob et Stykke Kork eller bedre Caoutchouk, hvilket da stopper tilsidst
og ikke har noget siorr Spillerum.
Andet kapitel.
Organer for nt bestemme Trykket, med hvilket en Maskine
arbejder.
§ . 1.
629. Det er indlysende, at hvis en Maskines Dele bevægede sig med Hastig-
heder, der ere i et constant Forhold til hverandre, da kan man af Hastighed og Tryk
paa et Sted bestemme, i det mindste temmeligt nær, Hastighed og Tryk pan et andet Sted,
naar man kun kjender Forholdet mellem Hastighederne paa de forffjellige Steder. I
mange Tilfælde er det særdeles godt, om man kunde paa en nem Maade bestemme det Tryk,
med hvilken Maskinen arbejder til enhver Tid, da dette giver adskillige gavnlige Oplyst
ninger øm Arbejdets Gang, og ofte kan lede til at bortrydde adskillige skadelige Resu
stencer, der fluge Kraft til Unytte, og det vilde derfor være særdeles vigtigt, om man
kunde uden Ulempe i andre Henseender anbringe ved een eller anden Deel af en Maskine