Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■ '
355
rettet saadanne Organer, der saa at sige fixere Periodernes Antal, og synligt angive
dette for en givet Tid; disse kaldes Tællere (Com pte »r er). Simplest ere disse,
naar de ffulle bruges til at tælle Antallet af Omdrejninger, thi i dette Tilfælde kunne
de besiaae simpelthen af en Række Tandhjul og Drev; af hvilke Drevet har 10 Tænder
og Hjulet 100, og enhver Axe har en Viser, der altsaa vil angive af Antallet af
Omgange, fom den foregaaende Axe, har gjort. Sættes den forste Axe saaledes i Be,
vægelse, at den forste Axe, der forer Viser, gjor een Omgang, for hver, som een af
Maskinens Axe, med hvilken Tællerne paa een eller anden Maade er sat i Forbindelse, saa,
ledes at den drejer sig fælleds med den, gjor, saa vil indsees, at man, naar man har Viser
paa hver Axe og med 10 Delinger, kan ligefrem aflæse paa Skiverne Eenere, Tiere o. s.v.
af Omgange, og det kommer altsaa kun an paa hvormange Hjul og Drev man vil
sætte, og hvor mange Perioder, der findes i en given Tid for at man bestandigt kan
see, hvormange Perioder der ere fuldendte, thi det er ejensyligt at efter et Omtal af
Omdrejninger = 10n naar n er Antallet af Visere, ville alle Hjulene igjen staae i
den Stilling, hvorfra de ere gaaede ud, og Antallet af Visere maa da afhænge af det
Antal Omdrejninger man vil være istand til at tælle, inden de ere komne tilbage til
Nulpunktet, For at kunne bringe Viserne alle paa Nulpunktet nden ar behove at dreje
saalænge, kan man have dem satte paa et Nor, der kan drejes paa Apen; men har
Friction nok til ikke at forandre sin Stilling paa den under Bevægelsen.
Anmærkning 1. Stillingen nf Viserne er her i Almindelighed ligegyldig, man
kan enten, som i Fig. 492 have dem alle i en Rad, eller og som i Fig. 493 have alle
Axerne fordeelte omkring et Punkt i en Cirkel, saaledes, at det Hele ligger i en Cirkel-
flade. Man kan og lade Viserne alle dreje sig om eet Centrum, saaledes som ved Uhre.
Maaden at bevirke en saadan Omdrejning skal siden nærmere blive omtalt.
Anmærkning 2. Forbindelserne af Maskinaxens Omdrejninger med Omdrejningen
af Tællerens Axe kan da enten skee saaledes, at man ved en Snoer eller et Tandhjul
eller ved en Forlængelsesætter begge Axer i Forbindelse, eller man gjor hele Tælleren fast
paa den omdrejende Maskindeel, saaledes, at den som Hele ingen Bevægelse har med Hensyn
til den, og da lader den ved sine egne Kræfter sættes i Bevægelse. Dette kan skee
derved, at man paa Tællerens faste Axe befæster, som sees ved AM og a M en Vægt,
der ikke kan dreje sig uafhængigt af den, og er stor nok til at kunne ved sin Tendents
til at hænge lodret, dreje Axen og derved det hele Hjulværk. Det vil let indsees, at
(45 *)