Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

356 befæstes Tælleren enten centralt eller excentrisk, ligesom man vil, da maatte Punktet M have beskrevet en Cirkel om det havde deeltaget i Maskindelens Bevægelse, saa at Hjul- værket ikke vilde bevæge sig indbyrdes, men bliver det altsaa bestandigt hængende nedad, da vil det være det Samme, som om Hjulene var forblevet i Hvile, og AM havde gjort een Omdrejning for hver Omdrejning, Maffindelen gjor. Denne Indretning af Tæller kan være hensigtsmæssig, naar Tælleren ffal være transportabel, da man saa let kan spande den paa Armen af et Hjul; men ffal den være fast, da seer man bedre paa en fastftaaende. Anmærkning 3. Vilde man, da kunde man og ved en Stjerne omtrent som den, der er anbragt Fig. 291 paa Nepetitionen i Lommeuhret, indrette Tælleren saaledes, nt Viseren gjorde et Spring, hvergang af hver Skives Periferis var gjennemlobet af Axen; man kunde og istedetfor at lade Viserne gaae om, lade Skiven gaae, og da have Tal paa den, der flyttede sig ved Spring og alle laae i een Nakkez som sædvanlige Tal; men dette complicerer naturligviis Apparater til higen egentlig væsentlig Nytte. Anmærkning 4. Beqvemmeft er der, at have Hjulene saaledes bedte, at de Tal, som Viserne angive ere Potenser af 10; men det kunde undertiden være hensigtsmasr sigst, at vælge mindre fattelige Talforhold saasom, hvor man ikke vilde, at Arbejderne skulde forstaae Visernes Angivelser. Viard*-) har construerec en saadan, der er indrettet saaler des, at Betydningen af Visernes Angivelse ikke vil væve forstaaelig uden for den, der fjender nøjagtigt Indretningen af den og tillige enten kan beregne Betydningen eller har forhen udregnede Tabeller derover. Brugt istedetfor en auden sædvanlig Taller, vil den ve! være særdeles ubcqvem; men derimod kunde det maaskee ofre være nyttigt, at bruge den tillige med en andenø som Controleur, der af og til eftersaaes, og da dens Theorie tillige er særdeles sindrig, saa troer jeg vel, at den fortjener at kjendcs nærmere. Den er afbildet Fig. 494. Det sees let at den sættes i Bevægelse ved en Skrue uden Ende, og at Hjulene ikke gribe ind i Drev; men baade fores og fore. Da Skruen uden Ende maa gjere en heel Omdrejning for den flipper en Tand paa det forste Hjul, saa indsees let, at den maa gjsre ni, Omdrejninger fer det forste Hjul gjor een, naar m, er Antal af dets Tænder. Er Antallet af Tænder paa det andet Hjul in2, saa gjsr altsaa det, da hver Tand paa det forste Hjul sorer een frem paa det andet, m2 Omdrejninger medens det forste gjor in, og saaledes fremdeles det treble m3 o. s. v. Ere Hjulenes Antal af Tander ikke meget forffjellige fra hverandre, saa er det en Selvfølge, ) Dictionnaire tcchnologique Art. Compteur.