Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

32 hed og ere heller ikke stive i Forhold til deres Styrke, de eve især at foretrække hvis det kommer an paa store Længder, da de kunne være i et Stykke. Skulle fiade Toug have en betydelig Styrke, da bruger man at sammensye fiere enkelte Toug, der ligge paralr leit ved hverandre, dog ere de især anvendelige ved Organer, der stulle forandre en bestanr dig omdrejende Bevægelse til bestandig progressiv, saasom ved Opfordringsværker, ved hvilke de, fom siden nærmere vil blive omtalt, i den nyere Tid næsten overalt ere blevne indfvne med megen Fordeel; men ogsaa ved svære Rambukke fortjener de Anvenr delse. For det meste gjores de af 4—5 noget lose treeflagne trosseflagne Toug, af Tykkelse efter Omstændighederne; de presses sammen jevnstdes hinanden og syes fladt til hverandre med Seglgarn, Merling eller smækkre Linier; de have foruden Fordelen at være mindre stive, ved samme Styrke tillige, den, at de aldeles ikke have Tendents til at fnoe sig op eller sammen, og desuden endnu ved Tromler nogle Fordele, der siden nærmere stulle blive omtalt. 588. Tridser til runde Tong og Snore, have som Fig.254 viser, Snorelsb, i hvilke Tonget ligger; til flade Toug bruges Tridser som til Nemme er ømtalt. Det er en Fejl, der begaaes paa flere Steder, at Tridsens Diameter gjores for lille, hvorved Modstanden med Bøjning voxer i et betydeligt boxende Forhold og tillige Tour gene bliver ulige mindre varige, især ved Toug af en Tomme og derover bmde man neppe gjore Skiven mindre, end —2 Fod. 589. Paa et andet Princip beroer, som allerede forhen er bemerket, Construe- tionen af Kjeder, eller Kjettinger, of hvilke ligeledes haves saakaldte runde og flade eller Baandkjeder, af mange forskjellige Arter. Her ere de enkelte' Længdeeler menter, de saakaldte Kj æd el ed, hver for sig relativt ubsjelige: men forbundne saaledes sammen, at Elementerne ere paa forskjellige Maader indbyrdes bevægelige, saa at Modstanden mod Kjedens Bøjning ikke hidrører fra Rigiditeten, men fra Frictivnen. Til Kjeder, der flulle kunne bøjes i to Retninger, dannes i Almindelighed Leddene den ved, at der enten ved Lodning eller Sveisning eller og allene ved Ombojning med eller uden Befæstning af Enderne, frembringes Ringe, der enten i een eller og to Retninger ere indbyrdes bevægelige. Ved Kjeder til enkelt Bøjning ffeer Bevægelsen enken derved, at flere Stykker, der ere forsynede med Huller i hver Ende, dreje sig om en Nagle, der g ao er igjennem den ene Ende af nogle Stykker, og den anden af nogle andre, som siden nærmere vil blive viist, eller og Leddene ere dannede af een eneste paa en ejendommelig Maade bøjet Traad. Det er da en Selvfølge, at der man kunne gives en overvættes stor Mængde af forskjellige Kjeder, der vel alle have den fort