Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
fom Tilfaldet er med Endestykkerne, eller sirakke sig, hvilket er Tilfceldet med de Dele, der
rette sig ud, tabe i Styrke saa at Kjeden ved en saa stærk Paavirkning at den deformerer sig
taber meer og nicer hvergang. Den eneste Fordeel, fom Kieder med runde Led have,
er den, at det især fra Begyndelsen sjeldent er Tilfældet, at Kjedeleddene ligge an
mod hverandre paa samme Sted, saa at ved en saadan Kjede Afstivningen mere
eensformigt fordeles, saa at Kjeden mindre snart siides ud i Ringene, end andre; selv
det har imidlertid ikke meget at sige, da Ringene snart blive aflange ved Brugen, om
de ikke ere det fra Begyndelsen, og saaledes dog et Slidsted danner sig. Disse Kjeder
ere altsaa aldeles at forkaste. Betragte vi den førstnævnte Form af Led, hvis de skulle
Leje sig over en skarp Kant Fig. 264 og paavirkes af Naboleddene efter Retningen
cg og dz, saa vil det indsees, at hvis ikke i Leddet findes nogen Stiver, da
vil den anliggende Side bøje sig ind, og den overste krumme sig noget, og det
saameget mere, jo længere Vægtstangsarmene eller altsaa Kjedeleddene er. Siden
ved et lige Træk ville Leddene igjen rette sig og tage deres oprindelige Form, og ville
ved denne gjentagne Vejning og Strækning tabe betydeligt i Styrke. Er Leddet langt,
men har en spids Stiver, da vil det krumme sig som Fig. 265 viser, og altsaa ligeledes
tabe i Styrke. For altsaa at give en Kjede den største Styrke mob Paavirkning trans-
versalt, maae enten Leddene være saa korte og smalle, fom muligt, følgelig ind-
vendigt lidt længere, end Kjedeleddets dobbelte og lidt bredere, end dets enkelte Tykkelse,
saa at den indvendige Bevægelse er tilstrækkelig fri, eller og Stiveren maa være saar
ledes, at den forhindrer Bøjning. Begge disse Constructioner have og i den senere
Tid været anvendt, de forste især til smækkrere Kjettinger, det andet til svære Kjettinger,
og have næsten fortrcengt til større Brug, (joor man ikke nødvendigt maa have flade
Kjeder, alle andre Former, især da de tillige have den Fordeel, at de umuligt kunne
blive uklare hvor uordentligt de end lgceges. Angaaende den forste Construction, som
jeg ikke anseer det for nødvendigt at lade afbilde, behøves da kun at bemærkes, at
Svejsningen bor være omtrent paa Midten af Langsiden, for at være paa det Sted,
hvor Leddet har mindst Tendents til at springe. Formen af de andre Kjettinger, har
man derimod varieret en heel Deel. Brown, der var den forste, der begyndte med
smedede Ankerkjettinger, valgte først at sætte en spids Stiver, Brunton derimod valgte
en for Enderne mutigst bred, og gav Leddet Form, fom Fig. 266 viser. Med
at gjore Leddet ikke lige paa Langsiden havde Brunton til Hensigt at gjsre Kjeden
noget lettere bøjelig, derved at Siderne ikke kunde komme hverandre saa nær, at de
fled paa, og tillige, at der ingen Tendents flulle vcere for Langsiden til at beje sig