Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
34 fom Tilfaldet er med Endestykkerne, eller sirakke sig, hvilket er Tilfceldet med de Dele, der rette sig ud, tabe i Styrke saa at Kjeden ved en saa stærk Paavirkning at den deformerer sig taber meer og nicer hvergang. Den eneste Fordeel, fom Kieder med runde Led have, er den, at det især fra Begyndelsen sjeldent er Tilfældet, at Kjedeleddene ligge an mod hverandre paa samme Sted, saa at ved en saadan Kjede Afstivningen mere eensformigt fordeles, saa at Kjeden mindre snart siides ud i Ringene, end andre; selv det har imidlertid ikke meget at sige, da Ringene snart blive aflange ved Brugen, om de ikke ere det fra Begyndelsen, og saaledes dog et Slidsted danner sig. Disse Kjeder ere altsaa aldeles at forkaste. Betragte vi den førstnævnte Form af Led, hvis de skulle Leje sig over en skarp Kant Fig. 264 og paavirkes af Naboleddene efter Retningen cg og dz, saa vil det indsees, at hvis ikke i Leddet findes nogen Stiver, da vil den anliggende Side bøje sig ind, og den overste krumme sig noget, og det saameget mere, jo længere Vægtstangsarmene eller altsaa Kjedeleddene er. Siden ved et lige Træk ville Leddene igjen rette sig og tage deres oprindelige Form, og ville ved denne gjentagne Vejning og Strækning tabe betydeligt i Styrke. Er Leddet langt, men har en spids Stiver, da vil det krumme sig som Fig. 265 viser, og altsaa ligeledes tabe i Styrke. For altsaa at give en Kjede den største Styrke mob Paavirkning trans- versalt, maae enten Leddene være saa korte og smalle, fom muligt, følgelig ind- vendigt lidt længere, end Kjedeleddets dobbelte og lidt bredere, end dets enkelte Tykkelse, saa at den indvendige Bevægelse er tilstrækkelig fri, eller og Stiveren maa være saar ledes, at den forhindrer Bøjning. Begge disse Constructioner have og i den senere Tid været anvendt, de forste især til smækkrere Kjettinger, det andet til svære Kjettinger, og have næsten fortrcengt til større Brug, (joor man ikke nødvendigt maa have flade Kjeder, alle andre Former, især da de tillige have den Fordeel, at de umuligt kunne blive uklare hvor uordentligt de end lgceges. Angaaende den forste Construction, som jeg ikke anseer det for nødvendigt at lade afbilde, behøves da kun at bemærkes, at Svejsningen bor være omtrent paa Midten af Langsiden, for at være paa det Sted, hvor Leddet har mindst Tendents til at springe. Formen af de andre Kjettinger, har man derimod varieret en heel Deel. Brown, der var den forste, der begyndte med smedede Ankerkjettinger, valgte først at sætte en spids Stiver, Brunton derimod valgte en for Enderne mutigst bred, og gav Leddet Form, fom Fig. 266 viser. Med at gjore Leddet ikke lige paa Langsiden havde Brunton til Hensigt at gjsre Kjeden noget lettere bøjelig, derved at Siderne ikke kunde komme hverandre saa nær, at de fled paa, og tillige, at der ingen Tendents flulle vcere for Langsiden til at beje sig