Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
ind og gjsre Stiveren los, hvilket nu ikke saa let kan ffee, font naar Siden var ret.
Denne Form er een af de sædvanligste, Stiveren er ved de fleste Kjettinger siobt. Nogle
andre Former have andre engelske Kjedefabrikanter valgt, for en Deel sandsynligviis
for at omgaae Browns og Bruntons Patenter. Saaledes giver Acraman Leddene Forr
men Fig. 267, hvilken Form ved de mindre svcere Kjeder opstaaer derved, at Jernstæn-
gerne ere udvalsede som Fig 268 viser og Leddene siden sammensvejsede. Sowerby
giver sine Kjeder Formen Fig. 269, ved at gjsre dem af valset Iern, som Fig. 270
viser og indlægge for Sammensvejsningen en Stiver, der holdes med en Stivt.
Disse Former synes imidlertid aldeles ikke at have nogetsomhelst Fortrin for Bruntons,
men vel endog betydelige Mangler, saa at de med samme Vægt, neppe ere saa stærke.
Foruden disse Kjeder har man endnu en heel Deel andre især loddede Traadkjeder og
Naalemagerkjeder, ikke at tale om Luxuskjeder, men alle have en Form, til hvis Anven,
delse man imidlertid sjeldent i Maskinvæsenet vil være foranlediget. Af flade Kjeder
fortjener især Uhrkjeder og de saakaldte Vaucansonske Baandkjeder, som de i
Maffinvcesenet hyppigst anvendte, at nævnes, De forste er afbildede saaledes, som de
sædvanltgst ere construerede til Brug i Uhre, Fig. 272 A øg B. Leddene ere i dem saa
korte, at Enderne, der ere afrundede, netop kunne gaae forbi hverandre; Naglerne ere
indsænkede i Leddene og nietede; Fig. 273 A, B, C, D, viser et Par Led af en større Kjede
med Nagler med Split for. Det er let at indser, at ved disse Kjeder bor, for at de kunne have
størst muligt Styrke med mindst Vægt, Dimensionerne være saaledes bestemte, at begge Sorr
ter Led om jeg saa kan sige, nemlig de af 1 og de af 2 Stykker bestaaende, ere lige stærke,
og lkgesaa Naglen, der dog imidlertid bor være fra Begyndelsen noget stærkere, fordi
den ved Slid efterhaanden svækkes. Disse Kjeder ere stivere og tillade mindre Sidebsj-
ning jo bredere Leddene gjores; men de have da og mere Friction; man bsr derfor, hvor
det ikke er nødvendigt, at de skulle være særdeles stive, ved svære Kjeder af denne Art
lægge Tapskiver indvendigt om Naglen. Man har af disse Kjeder adskillige Modificar
tioner, saaledes gjor man dem undertiden af 3 og 4 eller af endnu flere enkelte Led
jevnsides. Undertiden har man og gjort Naglen længers, og med Bryst, saaledes,
at der var i hvert Led 4 enkelte Stykker, af hvilke 2 og 2 laae tæt ved hverandre
ffifteviis, saaledes at de paa en Maade havde Formen af en bsjlig Slige. Dette, der
har været foreflaaet af Lemtn'ne*) har den Fordeel, at give stive Kjeder og tillige at
man kan ved den fritliggende Nagle befæste hvad man vil, hvilket undertiden kan være
*) Bulletin de la hosoeiété d’Encouragemcnt et XXIV. p. 278.
(Z*)