Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

42 viis der den Anmærkning. Til at forplante en progressiv Bevægelse, kan man naturligt undertiden være foranlediget; men det folger imidlertid af denne Bevægelses Natur, tidligere er omtalt, at til denne Forplantning ikke horer særegne Organer. Undertlr steer Forplantningen uden noget egentligt Organ, saasom hvis den Maskindeel, hvis Bevægelse stal forplantes, selv bevæger sig retliniet progressivt, thi da behoves intet Organ for at forplante dens Bevægelse men en simpel Forbindelse med et Element. Af denne Grund altsaa fleer en Deel Forplantninger uden Hjælp af et Organ; andre ffee ved de samme Organer, der ere omtalte som tjenenbe til at forplante en afvexlende Beaægelse, saasom den faste Tridse med -toug, Kjetting o. s. v., thi den Bevægelse, som den sorskbevægedo Ende har, gjengiver den næste uforandret, undtagen med Hensyn til Retning, saa at angaaenbe disse Organer intet Nyt er at sige. Atter andre Mechanismer, ved hvilke en ubestemt varende progressiv Bevægelse forplantes andetsteds hen, kunne af den Grund ikke egentligt regnes mellem Organer, at de ikke under Muffinens Bevægelse funktionere, men kun enkelte Gange af og til bruges for at forandre visse Deles Stilling og Beligr genhed, saadanne ere f. Ex. den dobbelte Kile med eller uden Skrue for at stille Valser vårkernes Valser meer eller mindre nat ved hverandre og desl. og atter andre tjene for trinsviis til at modificere Hastigheden. Som Folge heraf blive ingen Organer til at for plante en vedvarende retliniet Bevægelse her at betragte. 21 tt t> et kapitel. Organer for at standse en Bevægelse eller lade den begynde. 596. _j det foregaaende Kapitel ere omtalte de forskjellige Organer til at forplante en Bevægelse, og tillige er der ved nogle af disse Organer omtalt hvorledes For- bindelsen vilkaarligt kan bringes til at ophore, eller tilvejebringes igjen, og af de hertil tjenlige Constructioner, ville t det Folgende ved ot omtale forskjellige andre Orgar ganer, endnu adskillige blive omtalte. Foruden disse saakaldte Udløsere, findes imid- lertid endnu en heel Deel lignende Hjælpeorganer, der enten bestandigt hindre visse Bevægelser medens de tillade andre, eller hindre eller tillade en Bevægelse i givne £& fcdbe, der naturligviis kunne være hejst forskjellige; og disse Organer ville da i nærvær rende Kapitel blive betragtede. § 1. 597. De simpleste af disse Organer ere de, der tillade en Mastindeels Bevæ, gelse kun i een Retning; men hindrer den, der, uden deres Tilskcedeværelse ogsaa kunde