Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

45 funtie bevæge sig om deres Tapper; er derimod Kurven saaledes udstaaret, at Afstanden af nogle af dens Punkter fra Naglen er større, end det Stykke af en Radius, der ligger mellem Naglen øg Kanten, medens derimod det øvrige af Kurven ligger inden for Cirkelbuen, da kunne Leddene vel i een Retning flydes tilbage, derimod i den modsatte ikke længer, end saa langt, at de ligge an mod Kanten, men uden at kunne gaae forbi. Hvis da nu Axen og følgelig og Korset drejes om i een Retning, da trykkes Fjederne lidt tilbage og Leddene flæbe paa Randen; hvis derimod Omdrej- ningen flulde flee i modsat Retning, da vilde Leddene ved Frictionen flæbes med, saaledes at Enderne vilde mere og mere klemmes mod Nanden og tilsidst, inden meget ~ kort Tid aldeles ikke mere kunne bevæge sig inden i Nanden. Gaaer altsaa Axen vm i denne Retning, da tager den Hjulet med sig, eller hvis Nauden er anbragt paa en fast Gjenstand, da vil Axens Bevægelse i denne Retning være aldeles stoppet, saalænge Organet holder. Naturligviis kunne Spærværker efter dette Princip være konstruerede paa forffjellig Maade, saaledes kan man lade Randen gaae rundt og Stop- perne sidde fast; man kan og lade Stopperne ligge udvendigt, saaledes at Klemningen ffeer mob den convexe Cirkelbue o. s. v. Som særdeles simpelt fortjener blandt de forr fljellige Varieteter af dette Spærværk at omtales en Modification, der er foreflaaet af den yngre Dobo og afbildet Fig. 281 A seek forfra og Fig 281 B fra Siden. Stop- peren, der har sit Omdrejningspunkt ved j, der er befæstet uden for Axen, har et langagr ligt Hul, gjennem hvilket Apen frit kan dreje sig og tillige tillade den en lille oscillerende Bevægelse af Hagen; udvendigt har Stopperen en ovstaaende Rand, der er noget epæntvifE udstaaret, saaledes som Fig. 281 viser, og mod denne Rand gaaer den, fom 281 B viser uden o tn een paa Axen fastgjort Skive. Virkningerne ville da være som ved den for- hen beskrevne Modification, saa at hvis Axen ffulde gaae om i den ved Pilen betegr nede Retning, da vil den stoppe. Det forekommer mig, at man vilde kunne endnu mere simplificere detre Spærvcerk ved at lægge paa den faftliggende Plade simpelt hen et opsiaaende Stykke, der var udskaaret i en excentrisk Bue, der ved den ene Side nærmede sig mere til Skiven, end ved den ander,, omtrent som hvis man i Fig. 281 A vilde tænke Yderkanten af Stopperen at være den yderste Inderkant af det ved Siden lagte Stykke, og deri lægge et ringformigt Stykke, der var lidt kortere, end den ring- formige Fordybning; dette kunde man holde ved en Dækplade i Renden og ved en Fjeder til Skiven. Det lose Stykke vilde da virke som en Kile, der blev fludt ind melr km Skiven paa Axen og den yderste Inderkant af Nenden, i hvilken man, om man frygtede for for stærk Ads«sion og Friction, kunde lægge et Par Fricrionsruller.