Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

44 deligs, at anbringe flere Hager; man kan da ved at indrette det saaledes, at ikke alle gaae over Tanden paa eengang, gjsre Stedet saa meget desto mindre, fom der ere flere for- ffjellkgt placerede Hager. Anmærkning. Virker en anden Kraft saaledes, at en Axe ved Spærværket eller ved et Stykke af et Spærværk, saasom een Tand og Hagen, hindres fra at gaae cm, er det en Selvfølge, at en Bevægelse vil begynde, saasnart Hagen loses ud af Tanden. Paa dette Princip er en stor Deel Mechanismer construerede; saaledes dm sædvanlige Ned og Stang, ved hvilke Geværlaase bringes til at gaae af, Zndeetninr gen af Schnellen ved Geværer, en heel Deel Fælder o. s. v. De vigtigere Ind- retninger af denne Art, der i Forbindelse med andre Mechanismer tillade, eller stoppe Bevægelser i bestemte Tilfælde, ville siden blive omtalte; de fleste Udløsere, der ved en aldeles vilkaarlig Bevægelse loses ud, ere derimod deels saa simple, nr de ikke behove her at omtales, deels henhere de meer passende under de Organer, ved hvilke de ere Hjæl- peorganer. 599. En Deel af de Ufuldkommenheder, fom det sædvanlige Spærværk har, ere undgaaede ved et af Dobo *) foreslaaet og flere Steder udfort Spærværk, fom han har givet Navn af excentrisk. Fig. 280 A viser dette Spærværk indrettet for en omdrejende Bevægelse, anbragt ved en Trilling til et Kronhjul og sett fra Enden; Fig. 280 B viser det tillige med Trillingen sect fra Siden. Paa Axen e, der er rund hvor den gaaer igjennem Trillingen, er fastsat et Kors, der har paa hve rArm et Led o, der ved Fjederne r holdes til, saameget, som muligt, at staae saaledes, at de ere Forlængelsen af Korset; Leddenes Ender ere uffaarne efter en Kurve, der siden nærmere vil blive omtalt. Paa Trillingen er, som Fig. B bedst viser, ved Hjælp af Bolte med forsænkede Hoveder, der gaae igjennem Trillmgen g, og paa den anden Side ved Mottrikker 6, der ligge an mod en med et rundt Hul for Apen forsynet Plade af Jern, fastgjort en Jernflive med en opsiaaende afdrejet Nand c (Fig. A), mod hvilken Enderne af Korsets Led ligge an. Det er indlysende, at hvis disse Ender vare afffaarne efter en Cirkelbue med samme Radius, som Afstanden fra Naglerne og ud ti! den opstaaende Nand, da vilde Korset ligegodt kunne bevæge sig inden i Nanden, baade til den ene og den andeu Side, og Leddene, hvis Ender saaledes dannede et Stykke af en tangerende Cirkelbue, frit *) Ferst beskrevet i Bulletin de la sociclc d’Encouragement XIV p. 12, siden noget forbedret beskrevet, i Dietionnaire technologique Art. Encliquetagc.