Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
for constrneret en heel Deel andre, dertil tjenlige Indretninger, af hvilke jeg kun vil
nærmere omtale den, der bruges ved de fleste nyere flade Uhre, og fsrst er anvendt
af Vreguet *). Det maa her, ffjsndt Tandhjulenes Theorie endnu ikke er fremstillet,
ansees fom bekjendt, at naar Tændernes Antal paa et Tandhjul er n og paa et andet
deri indgribende m, og disse Tal ikke gaae op i hverande, da ville de samme Tænder
i begge Hjulene ikke komme til at gribe ind i hverandre, for det forste Hjul har gjort
n og der andet m Omdrejninger, og paa dette Princip har Vreguet grundet sin
Construction af Stoppere. A Fig. 289 A og B er Fjederhuset i siorre Maalestok,
hvilket, da det umiddelbart ffal drive Uhrets Hjulvcerk, er forsynet med en Krands
af Tænder, inden i dette ligger paa sædvanlig Maade Fjedren, der med sin ene
Ende er gjort fast til Fjederhuset, og med sin anden til Axen r, der gaaer igjennem
Fjederhuset og Pladerne, og tillige er forsynet med et Takspcerværk, hvis Hage er
anbragt uden for Fjederhuset, saaledes at den forhindrer Fjederen fra at spænde sig ud
paa anden Maade, end ved Omdrejning af Fjederhuset. Paa Axen r er anbragt et
Tandhjul B, der sidder fast paa Axen saaledes, at det maa dreje sig med denne; paa
et Ror, der gaaer op fra Fjederhusets Dækplade, er igjen anbragt et andet Hjul c, der
frit kan dreje sig om Roret, til hvilket det kun er holdt ved en bredhoved Skrue. Dette
Hjul griber ind i Hjulet B, og har en Diameter, og et Antal Tænder, der er f af
Diametre« og Tandantallet ti! og paa Hjulet B. Det er da nu indlysende, at naar
Axen r og dens Hjul B dreje sig medens Fjederhuset staaer stille, kan Hjulet B ikke
dreje sig uden tillige at dreje C med, og ligeledes kan Fjederhuset A ikke dreje sig uden
at tillige C, der griber ind i B dreje sig med om sin Axe, endskjondt B staaer stille,
famt at tillige B maa gjere 4 og C 5 Omdrejninger, inden de samme Tænder komme
til Jndgribning; hvis altsaa i hvert Hjul een Tand er saa lang, at to lange Tæn-
der ikke kunne komme forbi hverandre, da er det indlysende, at det lille Hjul kun kan
5jøve 5 Omdrejninger i een Retning og lige saa mange i modsat, og det store 4 uden at
Bevægelsen standser. Istedetfor to lauge Tænder kan man og lade alle Tænder være
lige; men oven paa Hjulene lægge 2 Stykker fast i samme Plan, saaledes som q og q
Fig. A viser. I Almindelighed vil man og at disse to Stykker p og q skulle siode
mod hverandre under en ret Vinkel, saaledes fom Stillingen er angiven i Figuren;
dette lader sig og gjore ved folgende Construction. Lad det endnu ubestemte Punkt f
være det Punkt i Peripherien, hvor Sanimentrcefningen ffal ffee, i den fjerde Omdrejning
') Lanx Betancourt le. p. 91.