Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

49 Ender, der ere forsynede med Hager d og dj kunne fatte om Bøjlen ik paa Namr klodsen, og holde den, indtil deres to andre Ender a og a, støde paa to Ansatzer, O og V paa Styret, hvorved de tvinges til at nærme sig hverandre; derved aabne de andre Ender og flippe Ramklodsen. Lader man siden Saxen falde ned, da tager den igjen fat o. s. v. I Læren om Arbejdsorganerne vil nærmere blive undersøgt, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i at bruge Mastinrambukke; vil man anvende dem, da kan man for at faae Saxen til at falde bruge Udlosning ved Axen, saaledes fom ovenfor er beskrevet; man kan da lade Namklodsen lose fra Saxen paa samme Tid, som denne loses ud, og den vil da falde noget hastigere, end Saxen, der stal overvinde Hjulets Inertis o. s. v., og saaledes strap efter Slaget igjen løftes op, hvilket er beqvemmere, end den sædvanlige Methode, at lade en Mand løse ud, naar Saxen stal falde. 605. Skal Udlosning finde Sted efter at Axen har fuldfort et vist Antal Omdrejninger, da kan man naturligviis anbringe den ovenfor beskrevne Udlosning paa et Hjul, der gjor een Omdrejning, naar Axen gjor det forlangte Antal, hvilket underr tiden bruges f. Ex. ved Talhasper. 606. Stoppere kunne naturligaiis være indrettede efter lignende Principer. I de fleste Tilfælde, der mukigen kunde forekomme, kan man efterligne een af de Stopr pere, der bruges ved Lommeuhre, saa at jeg deraf vil beskrive et Par af de hyppigst anvendte. Ved Uhre med Fjeder maa man nemlig deels for at Fjederen ikke stal springe, hvis den ved Optrækningen af Uhret spandtes for stærkt, deels fordi man kun vil anvende som drivende Kraft den, der hidrører fra en vis Grad af Spænding, forhinr dre, at ikke den Axe, om hvilken den, fom siden nærmere vil blive viist, under Optrækr ningen vikler sig, ikke stal gaae mere, end et viist Antal Gange om. Ved Uhre med Snækkehjul, ved hvilke, som siden nærmere vil blive omtalt, Optrækningen steer ved, at den paa Fjederhuset under Gangen paaviklede Kjede, afvikles af denne og paavikles Snækken, stopper man Snækken. Dette steer fom Fig. 288 Fig. A og B viser, ved en Stopper ab, der i Perspectiv særskilt er afbildet Fig. B. Denne Stopper holdes nede af Kjeden, der bestandigt gaaer over den, og mod hvilken den trykkes op af Fjederen C V. Eflerhaanden altsaa, som Kjeden ved Optræks »ingen af Uhret paavikles Snækken, kan Stopperen a b fuge højere og højere op i det den drejer sig om sit Charneer ved c og saaledes støder den tilsidst paa den fremspringende Deel T, der er anbragt paa Overdelen af Snækken, den saa» kaldte Schnekkenschnans, hvilken hindrer Snækken fra at gaae tiere om. Ved Uhre uden Snækkehjul kan naturligviis denne Indretning ikke anbringes, man har Der; (7)