Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

Hagen. Er dette ffeet, vil altfaa ved Axens Omdrejning Hjulet ogsaa dreje sig og derved paavikle Snoren D, og tillige fore Spærhagen om; saasnarr den er kommet saa langt hen, at den steder paa en uden for Maskinen værende Hindring f. Ex. en udstaaende Plok E, saaledes som den punkterede Fignr viser, vil Spærhagen trykkes og derved loses ud af Nokken A; Skiven vil derved blive fri og Vægten dreje den i modsat Reruing, indtil A igjen tager paa og en ny Periode begynder. Dette Organ kan underr riden anvendes med Fordeel; men for at det i det Store beqvemt kan anvendes, maa Skiven være saa let, som muligt, for at have saa liden Juertie som muligt, da ellers denne foraarsager et ikke ringe Tab af levende Kraft, og dernæst Axen have et bety, deligt stort Svinghjn! for ar Kraften selv under Udløsningen ikke ffa! accelerere Axens Omdrejningshastrghed, hvis den vedbliver at virke med uforandret Styrke. Flere lignende Udløsere, hville jeg imidlertid holder det for overflødigt videre at omtale, findes anførte hos Lanz og Betancourt *). 604. Som Exempel paa en UdleSning ved en retliniet Bevægelse, vil jeg anføre Udlosningen ved Ramklodse. Fig. 286 viser en Deel af en Namklods med Udr losning i Gjennemsnit, LM er en svær fiirkantet Ning, der foroven har en Bejle a, i hvilken Touget, ved hvilket Ramklodsen loftes, er gjort fast, og i Midten en Axe q, der tjener til Omdrejningspunkt for en Hage e f, paa hvilken trykke en Fjeder x. Ha; gen kan, som Figuren viser, gribe ind i Ramklodsen A, der har en Hank c d for oven, og naturligviis ligesom Stykket L M gaaer i en Coulisse. I den i figuren afbildede Skiüing vil altsaa Hagen'kunne holde Ramklodsen og trække den op med sig; wen naar den er kommet saa host, da vil Hindringen B, der er en Tværsicmg, der sidder tværs- over Coulissen, bringe Hagen til at dreje sig om Naglen q, og lose sig ud af Hanken c d, hvorved A bliver fri. Lader man siden Stykket L M falde ued, da vil det igjen hage sig ind, og altsaa igjen kunne løftes. En lignende Udlosning, der forekommer mig noget solidere, og som har været anvendt blandt andre af den ældre Gerstner, vises Fig. 287 A, B, C.; Fig. A viser Saxen, der loses ud, samt Ramklodsen i det øjeblik, da Udlosningen er ffeet, Fig. B derimod Ramklodsen allene. Sapen er anolagt paa en Ring, der gaaer om en Jernstang, der er Styr saavel for den, som for Namklodr sen selv. Den bestaaer af Lo Kjæfter, der ikke gaae over hverandre; deres Form sees særflilt Fig. C, Kjæfterne ere forenede med en Nagle, der tillige er Nagle for en Bssle, i hvilken TvUget er gjort fast. Det er heraf indlysende, at Saxekjefternes to *) Essai sur la composition des machines 2™e Edition Paris 1819 flere Stoedcr.