Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

47 hjul, men bruges det ofte til at stoppe, da lide deels Tapperne, hvis Spærværkets Dimenr sioner ikke ere særdeles store i Forhold til Kraften, der virke paa det, en heel Deel, deels trykkes Randen af Stopperne og Skiven saa stærkt, at de kaste Grad, hvis de ere af Smedejern, og altsaa uaar man mindst ventede det, glide paa hverandre, saa at det fortrinsviis er at anbefale for saadanne Organer fom Hestegange o. desl., ved hvilke det sjeldent kommer til at virke, samt ved Forplantningen af smaae Kræfter; derimod kan det neppe overalt erstatte det sædvanlige Spærværk, saaledes fom siden nærmere vil blive viist. Skiven eller Ringen kan man vel gjerne gjore af Stsbejern og derved aft hjælpe her den ovenfor udpegede Fejl, men det vilde neppe være tilraadeligt, at gjore Stopperne af Stobejern med mindre man vilde give dem Formen omtrent som den excentriffe Skive i Fig. 284; derimod vilde det maaffee hjælpe, om man forstaalede og hærdede Stopperen. Det kan ikke nok fom anbefales, al g-ore dette Spærværk saa stort, som Omstændighederne tillade, og fremfor alt give Stopperne en tilbørlig Tykkelse. For at give Begreb om Størrelsen af tilstrækkelige Dimensioner kan bemærkes, at Fig. 278, til hvilket Skalen staaer underneden, er Afbildning af et saadant Spærvcerk for en Hester gang for 8 Heste, hvilket i 5 Aar har tjent uden Reparation. § . 2. 602. Mere sammensatte ere Organer, der enten stoppe eller udløse under givne Omstændigheder, der naturligviis kunne være højst mangfoldige. En Deel af disse ere imidlertid kun ligefrem Hjælpevrganer ved andre, og bruges kun i en bestemt Forbin- delse, saa at de bedst omtales uaar Hovedorganerne omtales, andre ere i det Mindste for det Djemed, i hvilket Maskinlæren foredrages her, praktisk uvigtige, saa at nogle kunne lades aldeles »omtalte, andre derimod kun omtales overfladisk. 603. De simpleste af disse Organer ere de, der stoppe eller udlsse paa et bestemt Sted af Banen, eller efter at er vist Nunr er gjennernr lobet, f. Ex. efter at en Axe har gjort en Deel af en Omdrejning eller et vist Antal Omdrejninger o. s. v. Af disse Organer blive igjen de de simpleste, der anvendes, uaar Udløsningen eller Spærringen skal ffee enten ved en omdrejende Axe, der ikke gjor en hee! Omdrejning, eller ved en progressiv Bevægelse. Af disse vil jeg beskrive nogle, der undertiden finde praktisk Anvendelse. Fig. 285 viser, feet fra Siden, en Udlosning, der har været brugt ved Rambukke; B er et Hjul, der ved C har en Spærhage, der kan dreje sig om Naglen ved m, der ved en Fjeder holdes indad mod Centrum; A er en Nokke paa Axen, der kan gaae rundt i Hjuler, hvis ikke Nokken ved b tager fat paa