Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

65 blandt hvilke jeg dog kun vil anføre een. Fig. 294 viser et Trædehjul saaledes, som der bruges til Opfordring af Steenbruddene i Paris; ved dette har Martin foreflaaet at anbringe en Skive, der kan bruges som en Perse. Axen af Hjulet er ikke anbragt paa en fast Stoel, men paa hver Side hvile Tappene paa deri korte Arm af en Vægt- stang p g, der har sit Omdrejm'ningspunkt ved a, og ved den anden Ende er contra- balanceret af en Vægt Q, der er saa stor, at den næsten kan holde Balance med Hjulets Vægt og Vægten af Mandstabet og Lasten, af hvilke to naturligviis den sidste er den langt overvejende Deel; men dog ikke gandffe holde Ligevægt, saa at Enden hviler paa en Modstand ved p og ikke kan synke længer, end til ot p g ligger horizontalt. Saasuart derimod Byrden ikke virker længer, eller fluide formindske sig betydeligt, vil Q faae Overvægr, derved løfte Axen og synke selv ned ad; ved f er Omdrjeningspunktet for en Vægtstang e f, der bærer en Pude p, og ved en Stang d e er forbundet ved d med Vægtstangen Pp; denne Stang vil naar Q faaer Overvægt komme nærmere til p q; derved klemme paa en stor Skive D, der er anbragt paa Hjulet, og derved standse det. Fra at gaae om i modsat Retning, hindres Hjulet ved Spærværket, der ikke har noget videre mærkeligt. Man kunde endnn paa en anden Maade standse Hjulet hvis Touget sprang, nemlig ved at benytte den Kraft, med hvilken Touget virker mod enhver Gjenstand, der tvinger det til at afvige fra den lodrette Linie, hvilken Kraft naturligviis ikke mere virker naar Touget springer. Denne Maad har og været foreflaaet af Lanz og Vetancourt; Fig. 295 viser et saadant Organ. A er en stor paa Axen anbragt Skive, paa hvilken som Perse kan virke Puden p, der er anbragt paa en Vcegtsiang m n. Denne er omtrentligt ved H contrabalanceret saaledes, at II har nøgen Overvagt over Vægten af Vægtstangens anden Arm og Momentet af Vægten of Vægtstangen ab, der ved m hviler paa en paa Enden af mn anbragt Tridse; den hviler altsaa paa en Understøtning ved r. Paa Skiven er ligeledes anbragt et Spær/ hjul, i hvilket kan indgribe en Spærhage c c, der hænger i Tonget b e; ved en Krampe I, der er anbragt paa en Klampe F hindres i at kastes op, og ved en Fjeder v gives Tendents til at gribe ind i Takkerne paa Spcerhjulet. I Enden af Spærhagen er endnn anbragt en Line cd dg, der over 2 Skider ganer hen til et Øje paa en Stang g z, i hvilken den anden Ende er gjort fast. Stangen gaaer igjennem to Hul, ler ved gx og har paa sin Midte en ndstaaende Pløk, der er Axe for en Rulle t paa hvilken Touget Q stryger. Er Længden af Linien passer saaledes, at Hagen ikke kan gribe ind i Spcerhjulet naar Touget gaaer lige ned, saa vil det indsees, at Touget vil siaae en lille Bngt ved t og, saalænge det er stramt, hindre Hagen fra at gribe ind, (9) '