Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

69 kan beskrive en heel Cirkel, derimod vil det vise sig, at Balancieren ikke kan beskrive en heel Cirkel, men maa vende tilbage naar den har gjennemlebet en vis Bue, eller altsaa antage en oscillerende Bevægelse. Med Hensyn til Stillingerne 1, 3, 5 og 7, er det af sig selv indlysende, at saasnart Vinklen C B A antages bestemt, da maa alt Andet i Liniesystemet og være det; men at det samme og er Tilfældet for de andre Stillinger, derom vil en gandffe simpel Betragtning overbevise, saa at altsaa til enhver Vin- kel C B A svarer en anden D AB, eller hvilkensomhelst anden Vinkel, som Linierne gjore med hverandre. Man kunde nu spørge hvilken Stilling Linierne indbyrdes vilde have mod hverandre for enhver Stilling af Radien AD eller C B, hvor stor den største og den mindste Vinkel vilde være, fom CB og AB vilde gjsre med hverandre, eller altsaa hvor stor en Bue C vil beskrive i det Hele, hvor sior en Bue C vil beskrtve for et givet Increment af den Bue, som D beskriver o. s. v. Det vil indsees, at man i det mindste indirecre kunde bestemme dette, da man har Data til trigonometrisk at bestemme alle ubekjendte Størrelser i Systemet af Linier, saasnart man kun antager een Vinkel bestemt; men ligesaa vil det og indsees, at man vil komme til complicerede Wqvatiøner. For Praxis er en saadan almindelig Theorie aldeles ikke vigtig, da man i de allerfleste Tilfælde vælger den Placering af Delene mod hverandre, som Fig. 296 viser; jeg vil derfor indffrænke mig til at betragte dette enkelte Tilfælde. Man vil da, at den Vinkel, der svarer til Balancierens største og den til det mindste Udsiag stal deles i to ligestore Dele ved Radien til det Punkt, i hvilket E staaer i 2 andre (Stilf Unger, og dernæst, at naar igjennem E og O trækkes en ret Linie, da stal denne g-ore en ret Vinkel med den ovenomtalte Radius. Naar et saadant Arrangement nedvendigviis stal finde Sted, kunne natnrligviis ikke baade alle Længder af Delene og. tillige de faste Punkters Beliggenhed vcere valgte nrbitrairt, noget maa være afhængigt af Betingelserne. Sædvanligst er givet Krumtappens Bugt, Balancierens og Skag- lens Længde, samt Beliggenheden af Krumtappens Axe; derimod har man i sin Magt at variere Beliggenheden af Balancierens Axe C. Man bestemmer til den Ende forst Størrelsen af den Vinkel, søm Balancieren stal flaae ud før al Chorden til den ved den givne Længde af Balancier kan blive — Diameteren til den Cirkel, som Centrum af Krumtappens Bugt beskriver, hvilket naturligviis let kan ffee baade conskructivr og trigonometrisk; derefter soger man paa den Linie, der halverer denne Vinkel, Midten af sinus versus, hvilket Punkt skal placeres saaledes, at den Linie, der gaaer derigjennem og igjennem Centrum for Krumtappen, gjor en ret Vinkel med Balan cierens Radius, der gaae igjennem dette P»nkt, natnrligviis let lade sig construere.