Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

83 Vinkelhastighed, naar Skivens er givet, maatte være baseret paa den højere Geometrie, og vilde ikke være aldeles let; men før Praxis er den i Almindelighed ikke nødvendig, saa at man sædvanligst kan hjelpe sig med graphiste Cønstructiøner, der tklnærmelsesviis ere tilstrækkeligt rigtige. Man antager nemlig: at alle Omkredsenes Punkter successivt komme i Berøring med Balancieren, og at de berøre denne altid i det samme Punkt. Under denne Forudsætning kan man da ved Fortegning bestemme hvormeget Endepunktet af Balancieren stal trykkes ned for hver lille Vinkel, som den excentriske Skive bestrider. Som Exempel, af hvilken Constructionen for andre tilfælde let lade sig udlede, vil jeg her give Construction for et Excentricum, der bevæger sig ved en jevn Hastighed, og lige- ledes ffal meddele Balancieren en jevn Hastighed. Lad A A være den Bue, som Vægt- stangen stal beskrive omkring fom Centrum 0, og C Epcentricumets Centrum, saa af, sættes Buen først, og derefter inddeles den i et vist Antal ligestore Dele HE8. Gjenr nem Delingspunkterne l1, 22, 3J, osv. beffriver man endvidere Cirklen for Centret C. Endvidere deler man den Cirkel, fom gaaer igjennem Punktet O, Centret for Buen A A, i et dobbelt saa stort Antal Dele; derefter tages Længden A O og fra 1 afstjcerer man i B ved en Cirkelbue den Cirkel, hvis Radius er C l1; fra Punktet 2 ligeledes i D den Cirkel, hvis Radius er C 22 A, og gjennem alle saaledes afsatte Punkter lægger man den givne Linie, der vil meddele Punktet A en jevn Bevægelse. At dette vil stee ved den givne Construction, vil r'ndsees, naar man lægger Mærke til, at B C l1 = |2XCD og at fob gelig naar Punktet B er i 1', Radien ED, der da ligger efter C B, vil beskrive en sginfel — fi CB for derefter at antage Stillingen C2‘; det er da let at indste, at det Stykke BD of Linien vil lade det givne Punkt giennemlobe Buen i1 21 i samme Tid, og med samme Hastighed som Stykket AB har loftet det fra A til i1. Da paa samme Maade Vinklen 3* C I = 3 X 1T C B, saa vil Punktet A gjennemlobe Buen 21 31 jevnt. Anmærkning 1. Man seer af Figuren, at Stykket AFE ikke er symmetrisk med AD E. Hvorfor dette maa være saa, vil man indste ved at lægge Mærke til, at f. Ex. Buen C l1 er — i1 B, og at altsaa Punktet b, der er bestemt ved Overskjærinr gen af den Periferie, der i l1 gaaer igjennem med Buen fra a, ikke kan være placeret paa samme Maade mod Punktet A, som B, da Radien C A ikke gaaer igjennem 11. Det Samme er Tilfældet med Buen d 22, der er = 21 D osv. Man indseer imidlertid dog tillige, at den ene Green af Linien lige saa vel, som den anden, vil lade Punktet A bevæge sig med jevn Hastighed igjennem Buen A A, den ene opad, den anden nedad. (11*)