Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Anmærkning 2. Skulde Bevægelsen ikke stee med jevn Hastighed, men f. Ex.
ved Begyndelsen af Buerne med en mindre Hastighed, saa ville altsaa Buerne, i hvilke
A A ec inddeelt, ikke kunne være ligestore, men i det Forhold til hinanden, som Hastighe-
derne paa de forffjellige Steder, saa at hvis Balancieren stal paa nogle Steder af Vanen
være stillestaaende, saa maa og et Stykke af Excentricummet blive en Cirkel.
Anmærkning 3. De samme Constructioner kunne naturligviis og anvendes, hvis
det ikke er en tilbagevendende Curve, som man vil beskrive, men en saadan, der flipper
aldeles efter at have ført Balancieren gjennem en given Bue. Denne Bue afsættes da
paa samme Maade som i Figuren er viist, saaledes, at dens Begyndelse ligger i Udgangs,
cirklen, og dens Ende paa det nødvendige Sted. Der maa da endvidere være givet hvor
stor en Deel af hele Cirklen, som Excentricummet gaaer om, der stal beskrives fer Vægt,
stangen har naaet sit højeste Punkt; denne Cirkelbue inddeles da i det nødvendige Antal
Dele ligesom og Cirkelbuen, som Vægtstangens Angrebspunkt, stal beskrive, deles paa samme
Maade, og derefter fortegnes Curven saaledes som ovenfor er anfort. Vil man, at Excenr
tricummet skal virke uden Stod, kan Betingelsen, at Bevægelsen stal være jevn ikke læn;
ger fyldestgjores; i dette Tilfælde maa nemlig Excentricummets Curve være saaledes, at
at ethvert Element har til Tangent Vægtstangens rette Overkant, Begyndelsespunktet for
Curven antager man da sædvanligst at ligge lodret under Centrum af Excentricummet, og
til dette Punkt drages en lodret Linie, der gaaer igjennem Balancierens Omdrejningspunkt
og gjor en givet Vinkel med Horizontalen, og til denne nedfælder man en lodret Linie,
hvis Overskjæring med Balancierens Stilling da vil give Endepunktet A Curven. Man
deler derefter denne Vinkel i et tilstrækkeligt Antal Dele, og nedfælder paa de forffjellige
Vinklers Leie fra Excenrricumets Centrum lodrette Linier, og gjennem alle saaledes bestemte
Punkter trækker man den forlangte Curve, hvis Figur da saaledes er bestemt.
Anmærkning 4. Hvad her er sagt om Excentrica vil blive mere tydeligt og
indlysende ved at sammenholdes med hvad der siden siges om Excentrica til at frembringe en
retliniet Bevægelse, og senere om Constructionen af Tandhjul, thi disse tre Afsnit supplere
hverandre vexelviis.
634. De forfljellige Bevægelser, som Balancieren ffa! have, afhænger natur-
ligvirs af den Bevægelse, føm det Arbejdes Natur medfører, der stal udfores, og der kan
altsaa gives en stor Mangfoldighed af Curver, efter hvilke et Excentrkcum kan være udr
flaaret, kun det er i Almindelighed en næsten væsentlig Nødvendighed, at et Maximum og
et Minimum af Afstand fra Centret maa være tilendebragt i een Omdrejning og kun ved
temmelig complicerede Indretninger lader det sig ved Excentrica bevirke, at Balanci ren