Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
84 Anmærkning 2. Skulde Bevægelsen ikke stee med jevn Hastighed, men f. Ex. ved Begyndelsen af Buerne med en mindre Hastighed, saa ville altsaa Buerne, i hvilke A A ec inddeelt, ikke kunne være ligestore, men i det Forhold til hinanden, som Hastighe- derne paa de forffjellige Steder, saa at hvis Balancieren stal paa nogle Steder af Vanen være stillestaaende, saa maa og et Stykke af Excentricummet blive en Cirkel. Anmærkning 3. De samme Constructioner kunne naturligviis og anvendes, hvis det ikke er en tilbagevendende Curve, som man vil beskrive, men en saadan, der flipper aldeles efter at have ført Balancieren gjennem en given Bue. Denne Bue afsættes da paa samme Maade som i Figuren er viist, saaledes, at dens Begyndelse ligger i Udgangs, cirklen, og dens Ende paa det nødvendige Sted. Der maa da endvidere være givet hvor stor en Deel af hele Cirklen, som Excentricummet gaaer om, der stal beskrives fer Vægt, stangen har naaet sit højeste Punkt; denne Cirkelbue inddeles da i det nødvendige Antal Dele ligesom og Cirkelbuen, som Vægtstangens Angrebspunkt, stal beskrive, deles paa samme Maade, og derefter fortegnes Curven saaledes som ovenfor er anfort. Vil man, at Excenr tricummet skal virke uden Stod, kan Betingelsen, at Bevægelsen stal være jevn ikke læn; ger fyldestgjores; i dette Tilfælde maa nemlig Excentricummets Curve være saaledes, at at ethvert Element har til Tangent Vægtstangens rette Overkant, Begyndelsespunktet for Curven antager man da sædvanligst at ligge lodret under Centrum af Excentricummet, og til dette Punkt drages en lodret Linie, der gaaer igjennem Balancierens Omdrejningspunkt og gjor en givet Vinkel med Horizontalen, og til denne nedfælder man en lodret Linie, hvis Overskjæring med Balancierens Stilling da vil give Endepunktet A Curven. Man deler derefter denne Vinkel i et tilstrækkeligt Antal Dele, og nedfælder paa de forffjellige Vinklers Leie fra Excenrricumets Centrum lodrette Linier, og gjennem alle saaledes bestemte Punkter trækker man den forlangte Curve, hvis Figur da saaledes er bestemt. Anmærkning 4. Hvad her er sagt om Excentrica vil blive mere tydeligt og indlysende ved at sammenholdes med hvad der siden siges om Excentrica til at frembringe en retliniet Bevægelse, og senere om Constructionen af Tandhjul, thi disse tre Afsnit supplere hverandre vexelviis. 634. De forfljellige Bevægelser, som Balancieren ffa! have, afhænger natur- ligvirs af den Bevægelse, føm det Arbejdes Natur medfører, der stal udfores, og der kan altsaa gives en stor Mangfoldighed af Curver, efter hvilke et Excentrkcum kan være udr flaaret, kun det er i Almindelighed en næsten væsentlig Nødvendighed, at et Maximum og et Minimum af Afstand fra Centret maa være tilendebragt i een Omdrejning og kun ved temmelig complicerede Indretninger lader det sig ved Excentrica bevirke, at Balanci ren