Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

85 ikke fuldbyrder i det mindste een Periode af sin Bevægelse i een Omdrejning. Er Balanr cieren ikke bestandigt t Berøring med Excentricnmmet, da kan den nye Indgribning hver Gang enten flee med eller uden Stod. For at intet Stod flat ssee maa Excentricnm- mets Radius paa det Sted, hvor en Indgribning paany finder Sted, ikke være stsrre, end at det lige begynder at berøre Balancieren, øg Curve« construeres saaledes fom i Art. 633 Anmærkn. 3 er angivet. Anmærkning 1. Alle Excentrica have en stor Friction og bor derfor undgaaes hvor de kunne. Der gives imidlertid en heel Deel Bevægelser, ved hvilke de aldeles ikke kunne erstattes af andre Organer, og en heel Deel, ved hvilke de paa Grund af deres Simpelhed og Soliditet gives Fortrinnet for andre, der kunde bruges i deres Sted. Anmærkning 2. Skjondt næsten til Overflodighed kan her dog bemærkes, at den sidstnævnte Classe af Excentrica ikke i Almindnlighed kunne anvendes til den inverse Function, at forandre en frem- og tilbagegaaende Bevægelse til bestandigt roterende. Anmærkning 3. Af andre Organer, der ligesom Krumtappen og Excentrica forandre en bestandigt omdrejende Bevægelse til oscilerende, saaledes, at i det mindste een Oscillationsperiode fuldbyrdes i een Omdrejning, haves fiere, der imidlertid af forffjellige Grunde mindre hyppigt anvendes; en Deel findes beskrevne i Lanz cL Betancourt Essai sur la composition des machines. Af disse vil jeg kun ganske kort omtale nogle, der deels endnu findes anvendte, deels ere i theoretisk Henseende interessante. Saadanne ere blandt andre det af Watt eengang hyppigt, især til Forandring af oscile, rende Bevægelse til bestandigt roterende, ved hans Dampmaskine anvendte, saakaldte Soelr og Planethjul, af hvilket Fig. 311 giver en los Skizze. 8 er et Svinghjul, der sidder fast paa en Axe, der tillige fører et Drev F; omkring Axen fatter rundt, saar ledes at den kan bevæge sig derpaa, en Stang eller Krampe d, der paa sin Ende har- en Tap, om hvilken kan bevæge sig et Drev E af samme Størrelse som F, saa at dens Bestemmelse kun er at holde Drevene E og F bestandigt i Indgribning. Paa dette Drev er tillige befæstet saaledes, at ikke kunne forandre deres indbyrdes Stilling, en Skagle dB, der forenet ved B kan dreje sig om en Tap paa Balancieren A B. Det er nu indlysende, at naar Drevet F gaaer om, maae bestandigt nye Tænder paa Drevet E komme til Ind/ gribning, men da dette ikke kan dreje sig om sin Axe fordi det er fastgjort til Skaglen, saa maa det successive antage en anden Stilling, saaledes at det vælter sig udenom Drevet F, og altsaa sorer Centrum af E ligeledes i en Cirkel om Centret for F, saa at Balanr cieren derved ligesom ved en Krumtap gives en oscilerende Bevægelse. Da begge Hjul have samme Radius, saa indseeS let, at een heel Oscillation af Balancieren hmer til