Ildgittere Og Rædningsfaldporte

Det er bekjendt nok hvilken Ulykke og Fare Landmanden er udsat for ved opkommende Ildsvaade i straatakte Bygninger, saavel i Vaaningshuse som Udhuse, idet Tæggegarnet eller Halmsimerne strax forbrænde, hvorved Straataget skyder ned og indeslutter Bygningen med en Ildmuur, der gjor det umu- ligt at komme ud eller ind, og hvorved jevnlig Mennesker og Kreaturer omkomme i Luerne, uagtet Boliger og Stalde kun ligge 1 a 2 Fod overjordsmonnet; thi selv om det lykkes be- hjertede Mænd at gjennembryde det nedskudte brændende Tag, er det meget vanskeligt, ja umuligt, i Farens Oieblik at lose cl stort Antal Kreaturer, og lykkes dette, forvolder almindeligt Rogen og Flammen af det brændende Straa, at Kreaturerne blive skye, flokke sig og gjor det umuligt at faae dem ud, og ofte blive Redningsmændene selv cl Oner for deres Mod og gode Villie. For at forebygge disse Ulykker er der skrevet og talt meget, og gjort mange Forsog, men Oiemedct er hidindtil ikke opnaaet; vel har man for al forebygge Loftets Gjennem- brænding anvendt, at belægge det med 3 a 4 Tommer Leer, men ikkun naar Taget forhindres fra at skyde ned, opnaaes Betryggelse for Tab af Menneskeliv, Kreature m. m.; og da Straataget og Sparrene i saa Tilfælde styrte sammen og ud- brænde paa det leerbelagte Loft, vil tillige Underdelen af Byg- ningen utvivlsomt blive reddet, da man uden Frygt for at blive indespærret af det nedstyrtende brændende Tag kan. gaae ud og ind i Bygningen og anvende hensigtsmæssige Midler. Det er denne Straatagets Nedskyden, som jeg, ved min af Regjeringen patenterede Invention „Ild gi ttern e“, har for- hindret for enhver Landmand, som i Erkjendelsen af det store Gode som denne Sikkerhed yder ham, vil anvende dette her nærmere beskrevne Middel, hvilket har vundet almindelig Anerkjendelse og Bifald hos de paagjeldende Autoriteter, saa- velsom af det Kgl. Landhuusholdningsselskab, og det saa meget mere, som del for Landmanden iovrigt saa hensigtsmæs- sige Slraatag paa Stuehuset truedes med, ene paa Grund af Faren ved Ildsvaade, at blive fortrængt af Tegltage, der netop for Landmanden ere uhensigtsmæssige, saavel med Hensyn til den uheldige Egenskab, al de gjore Lofterne hede om Som- meren og kolde og fugtige om Vinteren, som paa Grund af deres besværlige og bekostelige aarlige Reparation.