Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

9 sjældent oversteg de første 500. Og forøvrigt over- drives Mængden af det udførte Arbejde sikkert be- tydeligt ikke alene i Bogtrykkerfaget, men ogsaa i andre Haandværksfag. Thi der var og er selvfølgelig en naturlig Grænse for Udnyttelsen af den fysiske Arbejdskraft. Mængden af det Arbejde, der udførtes under Lavstiden af den enkelte Arbejder, synes at have den — ogsaa paa andre Omraader konstate- rede — Ævne at voxe i samme Forhold, som man fjærner sig fra denne Tid. Ganske vist var den daglige Arbejdstid af en ufor- holdsmæssig lang Varighed. Men til Gengæld fand- tes der dels: 1) mange flere lovlige Helligdage end nu almindelig findes og 2) et større eller mindre Antal Fridage, varierende noget paa forskellige Ste- der og til forskellige Tider. Men de fandtes — og det i et saadant Antal, at det ugentlige Antal Arbejds- timer derved i meget høj Grad formindskedes. C. E. Secher skriver herom bl. a.: „I det daglige Liv var man ikke ukendt med Glæden; Aaret havde mange faste Højtidsdage, og i de Maaneder, da deres Tal var for lidet, lagde man selv adskillige til.ul Det er disse Fridage, specielt „Blaa Mandag“ eller „Fri-Mandag“, som i det følgende skal behandles; dette gælder saavel om deres Opkomst, som deres Antal og Virkninger og andre dertil hørende Forhold, Skikke og Brug. 1 Cand. mag. C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere Tid. I. Køben- havn 1874. — Overalt, hvor Secher citeres, er det fra dette Værk.