Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag
Forfatter: L. Chr. Nielsen
År: 1907
Forlag: Milo´ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 80
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tidspunktet for Indførelsen af den „blaa Mandag“
lader sig nu ikke bestemt paavise; dette Tids-
punkt synes at fortabe sig i den uhistoriske Oldtid.
I ethvert Fald gaar det sikkert længere tilbage end
det regelmæssige Haandværks Fremkomst. Sandsyn-
ligheden taler jo for, at dette er Tilfældet, ligesom
det i Almindelighed er det med Kristendommens Hel-
ligdage, hvilke oprindelig stammer fra Hedenskabet.
Vore Forfædre plejede ikke at faste om Søndagen,
— i det mindste ikke hvad Drikkevarer angik, —
og en naturlig, men næppe behagelig Følge heraf var,
at de om Mandagen havde „Tømmermænd“ og en
meget naturlig Ulyst til at arbejde. Saaledes kan
Oprindelsen til den „blaa Mandag“ have været.
Men foruden denne Forklaring kan der gives ikke
mindre end tre til, som vel nok hver for sig maa
bære sin Del af Skylden for „Fri-Mandagens“ Op-
komst eller Bibeholdelse. Disse tre Anledninger er:
1) Overtroen; 2) forskellige religiøse Anledninger og
3) Haandværkerne betragtede Mandagsfriheden som
deres lovlige Ret. Og dette sidste Argument er sik-
kert ikke det mindst vigtige i visse Perioder af Lavs-
tiden.