Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

42 I Artiklerne for Nyborg Smedelav (fra 1679) hed- der det saaledes i § 31: „Ingen Mester maa paa handtuerket holde mere end 2 Suenne og 2 Drenge, undtagen i de werchstæder, huor meget og stort Ar- beide befalles at skulde forferdiges; huo herimod giør, bøde i Straff saa meget som Suennen gifues til Ion, men bekommer nogen Mester hastig och megit Ar- beide, att hand det icke kand fort bringe, da söge sine Laugsbrödre, som mindre Arbeide hafuer, att de hannem till hielp kommer, samme Arbeide for en billig Betaling at fuldferdige, paa det at de som Ar- beidet vedkommer ikke der udofuer skulle skee for- kort, eller med deriss Arbeide opholdiss.“ — For at fuldstændiggøre dette, var det i samme Lavs-Artikel, under Straf af Bøder, forbudt enhver Indbygger i Nyborg at bestille noget Smedearbejde hos „Fuskere och Bönhaser“1, eller i det hele taget hos nogen, der ikke var Medlem af Smedenes Lav. Aar 1669 udtalte Frederik III, at Lavene skulde være indrettede saaledes, at de passede til „vor ab- solute og suveræne Regering“. Og i 1673 var der en Bogbinder, der „fik Bestalling“ som det konge- lige Biblioteks Bogbinder, ligesom der i 1697 var en Gjørtler, der „fik Bestalling“ paa at være Kronprin- sens Gjørtler. Begge to maatte edelig love „at være Os som sin absolute Arvekonge og Herre huld og tro, vores og vores kongelige Arvehuses Gavn og Bedste fremme og ramme“ etc. Der er ingen Tvivl * Ved Ordet „Bønhas“ eller „Bønhase“ betegnede man en Fusker i Haand- værket, én, som i Smug lavede Arbejde i et eller andet Haandværk — lige- gyldigt hvilket — uden at have Borgerskab eller uden at være Medlem af Lavet. Under Lavstiden var de selvfølgelig meget foragtede af dem, der til- hørte Lavene.